FORORD
Har man gennem flere Aar været travlt optaget, saavel i Finans
udvalget gennem hele syv Aar, som ogsaa som Minister i omtrent
fire Aar, føler man sig som arbejdsløs, naar det hele hører op, selv
om man er Medlem af Rigsdagen. Saadan følte jeg det i hvert Fald,
da jeg den 12. Juni 1913 gik ud af Ministeriet. Jeg besluttede mig
derfor til at paabegynde mine politiske Erindringer. Jeg havde Fø
lelsen af, at disse Aar var begivenhedsrige Aar, og at jeg havde
oplevet meget, der nok kunde have Interesse for Eftertiden.
Der gik imidlertid ikke mere end et halvt Aar, før jeg af den
daværende Indenrigsminister, Ove Rode, blev anmodet om at over
tage Stillingen som Arbejdsanvisningsdirektør. Jeg havde i den
sidst forløbne Rigsdagssamling som Indenrigsminister gennemført
den første Lov om Arbejdsanvisning her i Landet og det laa da ret
nær for Indenrigsministeren at bede mig om, som Arbejdsanvis
ningsdirektør, at føre Loven ud i Livet.
Ganske vist havde jeg paabegyndt Optegnelser, ogsaa skrevet
lidt vedrørende min Deltagelse i det politiske Liv, men Stillingen
som Arbejdsanvisningsdirektør, navnlig Tilrettelæggelsen og Opret
telsen af Arbejdsanvisningskontorer i samtlige Landets Købstæder,
gav saa rigeligt med Arbejde, saa der ikke blev Tid til at beskæftige
sig med Arbejde af anden Art; dertil kom, at Verdenskrigen og
den derved skabte Situation for vort Land ikke gav Lyst til at
beskæftige sig med de politiske Erindringer.
I 1921 blev jeg Hypothekbankdirektør — Kongeriget Danmarks
Hypothekbank
da der var gennemført Lov om Arbejdsanvisning
og Arbejdsløshedsforsikring, hvorefter Stillingerne som Arbejdsan
visningsdirektør og Arbejdsløshedsinspektør blev slaaet sammen og
skulde beklædes af een Mand. Ministeren valgte ret naturligt en
ny Mand til den nyoprettede Stilling. Arbejdet i Hypothekbanken
lagde efterhaanden mere og mere Beslag paa min Tid, flere
og flere Sager blev henlagt til Hypothekbankens Administration;
der havde tidligere været to Kontorchefer i Banken, men da Tiende
afløsningen i det væsentlige var tilendebragt, og da den Kontor