12 / 234
9
erobre Kredsen. Nyborgkredsen havde fra gammel Tid været en
»Kampkreds«. Vi begyndte altsaa paa Vælgermøderne, hvori baade
Jensen Toustrup og den ny Højrekandidat deltog. Jensen Toustrup
var som mangeaarig Folketingsmand selvfølgelig langt bedre inde
i Sagerne end nogen af os, der stod ret fremmede i det politiske
Livs Krinkelkroge; naa Møderne forløb dog roligt og pænt, men
dette forhindrede selvfølgelig ikke, at Jensen Toustrup lod mig vide,
at min Kandidatur maaske vilde spille Kredsen over paa Højres
Hænder. Jeg fandt derfor Anledning til at sige, at hvis de, der havde
bedt mig om at stille mig til Valg, maaske efter den nu foreliggende
Situation, ønskede, at jeg ikke skulde stille mig, var jeg villig til
naar som helst at trække mig tilbage. Efter Mødet havde de til
stedeværende Deltagere paa min Side Lejlighed til indbyrdes at
drøfte, hvad der skulde ske, men blev ret hurtige enige om at fast
holde min Kandidatur, og Vælgermøderne fortsattes derfor som
planlagt.
Det var jo under den gamle Ordning med offentlig Valghand
ling. Valgtribunen var paa Torvet i Nyborg rejst foran Raadhuset.
Det var ikke noget fint Valgvejr, Blæsten stod fra Torvet lige ind
imod Valgtribunen, saa der skulde raabes, for at de forsamlede
Vælgere kunde høre, hvad man sagde. Hvidberg sagde til mig: »Ja,
De kan sagtens, for De har en klar Røst, saa De kan let tale, saa
Vælgerne kan høre det, det har hverken jeg eller Jensen Toustrup,
men det har antagelig heller ikke saa meget at sige med vore Ud
talelser i Dag.« Ved Kaaringen var der saa mange Hænder oprakt
paa mig, saa det ikke var let at skønne, hvem der var valgt af os
tre, men selvfølgelig blev der forlangt skriftlig Afstemning. Ved
denne fik jeg kun 206 Stemmer. Man sagde mig, at naar Stemme
tallet var saa lille paa mig, havde det sin Grund i, at der var mange
Vælgere, som egentlig var misfornøjede med Jensen Toustrups Stil
ling, og navnlig da misfornøjede med, at han var gaaet med til For
liget i 1894, men dog havde- stemt paa ham, fordi de ikke vilde
risikere, at Kredsen gik over til Højre. Socialdemokraterne, der sik
kert ikke talte ret mange Stemmer uden for selve Nyborg, vistnok
heller ikke særlig mange i selve Nyborg, havde selvfølgelig stemt
paa mig; jeg fik at vide, at Socialdemokraterne samledes efter
Valget i en Sal i Nyborg, og at de gerne saa, at jeg kom til Stede
ved Mødet. Jeg fik saaledes en Lejlighed til at faa sagt Arbejderne
Tak.