HøretOgOplevet

tingsmand til Stede, deltaget i Forhandlingerne og anbefalet at

stemme paa mig, sagde til mig: »Jeg kan ikke faa Tid til at følge

med til dette sidste Møde, men jeg har faaet Lovning paa A. C.

Christensens Vogn, og De har forhaabentlig ikke noget imod at køre

alene. Det er aftalt med Karlen i Købmandsgaarden lige ved Siden

af, at han, selv om det bliver sent paa Aftenen, er oppe og tager

imod Befordringen, naar De kommer tilbage.« Jeg havde af Vilhelm

Lassen faaet Besked paa, hvor jeg skulde køre ind, naar jeg kom

til Haldager. Der var ikke noget Forsamlingshus, men Vejret var

godt, saa vi holdt Mødet ude bag ved Laden. Poulsen Nørbjerg og

jeg var alene, saa noget længere Møde blev det ikke, men ved Slut

ningen af Mødet spurgte han mig, om jeg vilde til Aalborg om Afte

nen og hvordan jeg kom der. Jeg sagde ham, at jeg havde en Vogn

og kørte helt alene, og han bad da om at maatte køre med til Aal

borg. Vi satte os altsaa op i Agestolen ved Siden af hinanden og

kørte ud af Gaarden. Paa Valgdagen fik jeg at vide af den Mand,

hos hvem Mødet i Haldager havde været, at nogle Mænd, som havde

set, at vi Modkandidater sad saa pænt ved Siden af hinanden, havde

talt om, at Forholdet imellem os nok ikke var saa strengt, som det

kunde lyde til under Forhandlingerne: »Vi forstod ikke rigtig, at

I efter at have givet hinanden det glatte Lag kunde sidde saa frede

ligt sammen.«

Valgdagen oprandt den 8. Juni, Redaktør Vilhelm Lassen og jeg

fulgtes ad fra Aalborg over Pontonbroen til Nørresundby. Jeg kunde

godt mærke paa Redaktøren, at han ikke var i sit sædvanlige Hu

mør, saa vi fulgtes ad i Tavshed, men en Gang, inden vi kom til

Torvet, hvor Valghandlingen skulde foregaa, sagde han til mig: »Der

er saamænd ingen Grund til at holde nogen længere Tale ved den

Valghandling,« og jeg svarede, at jeg var enig med ham deri. Jeg

havde bestemt mig til ved selve Valghandlingen at tale om den al

mindelige Valgret og dens Betydning for Vælgerne i Almindelig

hed. Jeg fandt slet ikke Anledning til at komme ind paa de For

handlinger, der havde været ført paa Vælgermøderne.

Efter at være kommen op paa Valgtribunen, foran hvilken der

var en meget stor Forsamling, saa jeg ikke mere til Vilhelm Lassen,

før jeg var færdig med min forholdsvis korte Tale. Da jeg traadte

tilbage fra min Plads paa Tribunen, rejste Vilhelm Lassen sig fra

sin Plads ved Referentbordet, trykkede min Haand og sagde: »Tak

for Talen, den var god, den har sikkert skaffet Dem mindst to hun