19 / 234
16
skulde Ejerne betale Afløsningssummen paa een Gang, medens alle
øvrige fik den fordelt paa det i Loven bestemte Aaremaal. Det var
maaske meget praktisk, men havde voldt megen Misfornøjelse blandt
Tiendeyderne, der ikke forstod, hvorfor Ejere af de smaa Ejen
domme skulde behandles anderledes end Ejere af de større Ejen
domme. Jeg havde den Tilfredsstillelse, at den ene af Venstres Ord
førere ved Finanslovsbehandlingen, Christopher Hage, efter Mødets
Slutning kom og ønskede til Lykke, »det gik jo godt,« sagde han.
Det var iøvrigt ogsaa en Tilfredsstillelse, at Ministrene, dengang
de tog Ordet for at svare paa de mange Forespørgsler og Udtalelser,
der var fremkommet under Finanslovsbehandlingen, ogsaa svarede
mig.
Der afholdtes, dengang i hvert Fald, altid Partimøder i Venstre-
reformpartiet en Time før Mødet i Tinget skulde begynde. Men no
get videre Stof til Forhandling
i
disse Møder var der ikke; det før
ste Partimøde i Venstrereformpartiet, som jeg har nogen Erindring
om havde særlig Interesse, var dengang, der henimod Afslutningen
af Finanslovsforslagets første Behandling skulde vælges Medlemmer
til Finansudvalget. At de tidligere Medlemmer af Finansudvalget
burde genvælges, var der Enighed om; men der var i Løbet af Som
meren 1896, foruden Valget i Nørresundby, der jo ikke afstedkom
nogen Forandring i Venstrereformpartiets Stemmetal, afholdt yder
ligere to Suppleringsvalg, ved hvilke der tilførtes Valggruppen to
nye Medlemmer. Dette medførte, at Venstrereformpartiet kunde
vælge en Mand mere til Finansudvalget, og ved det paagældende
Partimøde skulde vi altsaa vælge en ny Mand. Mange blev bragt i
Forslag, og I. C. Christensen, der ledede Mødet, selv om Sofus Høgs
bro var Partjets Formand, sagde: »Det er bedst, vi straks gaar til
skriftlig Afstemning.« Vi fik Stemmesedler omdelt og skrev et Navn,
ingen af de foreslaaede fik Flertal, og da I. C. Christensen kund-
gjorde Resultatet af Afstemningen, sagde han: »Der omdeles nye
Stemmesedler til et Navn, og der kan igen denne Gang stemmes
frit; hvis ingen faar Flertal ved denne anden Stemmeafgivning,
stemmer vi tredie Gang, og da er der kun et Valg mellem de to,
der har flest Stemmer.« Dette medførte, at Stemmeafgivningen i
anden Omgang ikke var saa spredt som i første Omgang, men endnu
havde ingen opnaaet Flertallet. Vi gik derfor til tredie Afstemning
med Valg imellem de to, der havde de fleste Stemmer. Den ene
af disse var Adler Alberti, og han sejrede i tredie Omgang. Men