HøretOgOplevet

dem. Dette modsatte den daværende Justitsminister sig. Han hed

Rump og havde tidligere været Amtmand i Hjørring, saa han kendte

fra sin Praksis godt de paagældende Sager, »men at paalægge Ali

mentanterne at melde sig til Politiet,« sagde han, »kan man dog

ikke, det kan man paalægge en Forbryder, men det er da ingen

Forbrydelse at være Fader til et Barn udenfor Ægteskab.« Vi maatte

altsaa opgive dette Ønske, men fik iøvrigt Lovforslaget gennem

ført, det indeholdt mange Forbedringer sammenlignet med de da

værende Bestemmelser.

I Folketinget var der iøvrigt flere Sager, som i de fire Aar var

af betydelig Interesse, ikke mindst for Kommunalmænd fra Landet,

og da navnlig de af Ministeriet Reedtz-Thott forelagte Skattelovs

forslag. Disse gav Anledning til mange Drøftelser i Venstrereform-

partiet og særlig Sammenknytningen med en Forhøjelse af Brænde

vinsskatten, der den Gang var meget ringe. Da Ministeriet fastholdt

denne Sammenknytning, kom der intet ud af Forhandlingerne. Der

imod forelagde den ny Landbrugsminister, Knud Sehested, et For

slag om Oprettelse af »Forskudsforeninger«. Det var Foreninger,

der kunde oprettes inden for smaa Kredse. Driftskapitalen, der stod

i Forhold til det Antal Køer, som var indtegnet i en lokal »Forskuds-

forening«, kunde faas til Laans af Statskassen og skulde laanes ud

paa kort Tid imod en forholdsvis lav Rente. Medlemmerne garan

terede i Forhold til Koantallet overfor Statskassen. Som gammel

Andelsmand stred denne Form for Garanti imod min Opfattelse af

Andelssagen; jeg vilde have, at Medlemmerne af en Forskudsfor

ening skulde garantere i Fællesskab, altsaa være solidarisk ansvar

lige overfor Statskassen. Dette vilde man i Udvalget ikke gaa med

til, og navnlig Udvalgets Formand og Ordfører, Biem, var kendelig

misfornøjet med, at jeg tillod mig at stille Forslag om det solidari

ske Ansvar, og selvfølgelig gik mit Forslag ikke igennem.