Previous Page  27 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 234 Next Page
Page Background

24

bringende Samarbejde med Rigsdagen til Velsignelse for Kongen og

Fædrelandet.«

I samme Møde forelagde Finansministeren: Christopher Hage,

Finanslov for Finansaaret fra 1. April og han sluttede sin Tale med

at sige: »Til Arbejdet, ikke blot paa Finansloven og hvad dermed

staar i Forbindelse, men overhovedet til hele dette Arbejde, som

nu forestaar os at gøre her paa Rigsdagen, ønsker jeg at paakalde,

ikke et enkelt Partis, men alle gode Partiers Medvirken. Det System­

skifte, som ved den nuværende Regerings Indtræden er sket, betyder

ikke et enkelt Partis fremtidige ensidige Domineren, men det betyder

alle Partiers Ligeberettigelse. Alt det, der er sket gennem de mange

nu svundne Aar, det skal visselig ikke være glemt. Det skal staa for

os alle nu og i Fremtiden til Advarsel. Men det skal ikke sætte sit

Præg paa det Sindelag, hvormed vi nu, alle Partier paa Forfatnin­

gens urokkelige Grund, gaar til fælles Arbejde og til redelig Kamp

hver for sine Anskuelser. Dette er de Vilkaar, hvorunder det poli­

tiske Liv i et Folk bør føres. Den ærlige Kamp, som fuldt anerkender

og bøjer sig for Modstanderens Ligeret, hvor derfor den Overvundne

uden Bitterhed kan se paa Sejrherren og hvor den Sejrende uden

Overmod plukker Sejrens Frugt, velvidende, at under Livets Skiften

kommer den Dag, da atter han er den Overvundne. At have ført vort

politiske Liv ind under disse Vilkaar, hvor alle Folkets Kræfter tages

i Brug med lige Ret og lige Adgang for alle til at gøre sig gældende,

det er Betydningen af det ny, som det ny Aarhundrede har bragt os

— forhaabentlig for ikke atter at mistes.«

I Folketingets næste Møde Torsdag den 10. Oktober kom det af

Anders Nielsen m. fl. stillede Forslag til Beslutning om en Udta­

lelse i Anledning af Trontalen til Behandling. Anders Nielsen var

Venstrereformpartiets Ordfører. Han holdt ikke nogen lang Tale til

Anbefaling af Beslutningen. For de Moderate talte Harald Holm,

som ligeledes anbefalede sine Partifæller at stemme for den. Social­

demokraten K. M. Klausen talte paa sit Partis Vegne, ogsaa han an­

befalede at stemme for Beslutningen, men kunde dog ikke undlade

at gøre opmærksom paa, at naar han kunde anbefale, var det, fordi

Ordet »Tak« ikke stod i Beslutningen, det var nemlig Folket og

ikke Kongen, der skulde have Tak for Systemskiftet. Dette var kom­

met, fordi Folket trofast og i stigende Tal havde givet Tilslutning

til den Politik, der havde sejret til Systemskiftet. Paa Højres Vegne

talte den gamle Entreprenør N. Andersen. Han understregede, at