HøretOgOplevet

tusministeriet, da han kendte noget til mine Skole- og kirkelige

Interesser. Anders Nielsens Forslag om at vælge tre Ordførere vandt

Tilslutning hos alle, men Anders Nielsen ansaa det dog for rig

tigst, at der blev stemt skriftlig. Vi fik altsaa Stemmesedler til tre

Navne. Biem og jeg fik alle tilstedeværendes Stemmer, men som

tredie Ordfører havde Zahle en Stemme mere end Gustav Philipsen

til stor Overraskelse i hvert Fald for os, der havde stemt paa Philip

sen. Om Anders Nielsen paa Skriften kunde se, hvem der havde

stemt paa Philipsen, og hvem der havde stemt paa Zahle, har jeg

aldrig faaet at vide, han stak Stemmesedlerne i Lommen, og de blev

sikkert tilintetgjort. Zahle deltog ikke i dette Møde hos Formanden,

saa nogen endelig Fordeling af Paragrafferne paa Finansloven fandt

ikke Sted, men jeg fandt dog Anledning til at gøre opmærksom paa,

at jeg syntes, jeg burde have et Ministerium mere end Kultusmini

steriet. Det vilde efter min Mening se for mærkeligt ud, om jeg kun

havde Kultusministeriet. Ved den endelige Afgørelse fik jeg for

uden Kultusministeriet tillige Finansministeriets Indtægtsside.

Der var i den gamle Rigsdagsbygning stillet to Værelser til Raa-

dighed for Ordførerne ved Siden af det Værelse, hvori Finansudval

get holdt sine Møder. Da vi var tre Ordførere, blev det største Væ

relse bestemt til Ordførerværelse for de to af os. Det blev Zahle og

mig, der skulde dele Værelse sammen. Der var to Vinduer i Værelset,

og der blev anbragt et Skrivebord ved hvert af Vinduerne. I Værelset

var Boghylder med samtlige Bind af Rigsdagstidender og Lovtiden

der, saa man behøvede kun at rejse sig fra Skrivebordet og gaa hen

til Boghylden for at tage det eller de Bind frem, man havde Brug

for, og det var ofte, man havde Brug for at gaa undertiden langt

tilbage for at finde netop det, der i det givne Tilfælde skulde benyt

tes. Der var anbragt Telefoner paa Skrivebordene, saa det var let at

komme i Forbindelse med de forskellige Værelser paa Rigsdagen, der

allerede dengang havde sin egen Telefoncentral, som ogsaa kunde

bruges ud i Byen eller til andre Dele af Landet. Zahle og Biem

benyttede sjældent Ordførerværelserna, saa jeg havde som Regel

Værelserne til Disposition for mig alene. Det var en meget interes

sant Beskæftigelse som Ordfører at sætte sig ind i, hvad der var

sket under tidligere Forhandlinger, hvilke Udtalelser der var faldne,

og hvilke Beslutninger der var truffet ved de foregaaende Aars Be

handling af de paagældende Bevillinger. Men det kostede ikke lidt

Arbejde. Jeg prøvede en Tid at spise i det Pensionat, hvor jeg boede: