HøretOgOplevet

ønskeligt, at det blev bestemt, hvem der skulde være Ordførere for

Finansudvalget. Der var et Værelse paa Rigdagen stillet til Raadig-

hed for Finansudvalgets Formand, og der samlede han alle Finans

udvalgets Medlemmer af Venstrereformpartiet4Han begyndte med at

meddele, at han som Partiets Formand var klar over, at han skulde

have det politiske Ordførerskab baade ved Finanslovsbehandlingen

og andre Sager af mere politisk Karakter. Derimod ønskede han ikke

at være Ordfører for nogen af Finanslovens forskellige Afsnit. Han

henstillede derfor, at der blev valgt to andre Ordførere, og nævnede

Biem og Gustav Philipsen. Om det var, fordi man sagde, at Biem

havde følt sig skuffet over, at Ole Hansen og ikke han blev Med

lem af Ministeriet, ved jeg ikke, da Anders Nielsen selvfølgelig

ikke nævnede det som Begrundelse for sin Henstilling om at vælge

Biem som den ene af Ordførerne. At Gustav Philipsen skulde være

den »financielle« Ordfører, betragtedes som givet, navnlig fordi han

efter Opfordring i Partiet ved Finanslovens første Behandling tog

Ordet umiddelbart efter Anders Nielsen. Saa begyndte i vort Møde

hos Formanden Fordelingen af de forskellige Paragraffer mellem de

to Ordførere. Biem sagde straks, at han jo gerne vilde have Land

brugsministeriets og Indenrigsministeriets Paragraffer, og saa kunde

man forøvrigt tildele ham, hvilke Paragraffer han yderligere skulde

have, dog under ingen Omstændigheder Kultusministeriet. Som Be

grundelse anførte han, at saavel Kirke- som Skolevæsen, Kunst og

Litteratur ikke nogen Sinde havde interesseret ham, det havde han

ingen Forstand paa og vilde derfor ikke indlade sig paa at være

Ordfører for disse Sager. Gustav Philipsen var villig til at tage Ord

førerskabet for disse som de øvrige Sager, man ønskede at henlægge

til ham. Men saa tog Jens Busk Ordet. Han sagde: »Tror I virkelig,

det kan gaa an, at vi sætter en Jøde til at være Ordfører for Kirke

ministeriet? Hvordan tror I, det vil virke ud over Landet, at vi i

Finansudvalget tager en Jøde til Ordfører for noget saa vigtigt som

de kirkelige Spørgsmaal?« Gustav Philipsen bemærkede, beskeden

som han i allerhøjeste Grad var, at han troede om sig selv, at han

nok kunde være Ordfører ogsaa for Kirkeministeriet paa en Maade,

saa ingen skulde føle sig ilde berørt deraf, og at Kunst og Litteratur

jo havde hans store Interesse, men hvis man ansaa det for uheldigt,

at han blev den anden Ordfører, vilde han paa ingen Maade tage

det fortrydeligt op. Anders Nielsen foreslog da, at man skulde have

tre Ordførere, og nævnede mit Navn som eventuel Ordfører for Kul