HøretOgOplevet

det nok kunde lade sig gøre at faa en Bevilling til Kirkebygningen

optaget som Ændringsforslag til Finanslovens anden Behandling,

naar der blev sendt en Deputation til Ministeren. Selvfølgelig blev

Villads Holm den ene af Deputationens Medlemmer, den anden,

en Boelsmand boende ude paa Kæret ved Vedsted. Villads Holm

var selvfølgelig godt kendt i København, men Boelsmanden, som

aldrig før havde været i Byen, og som havde meddelt mig, hvad

Dag han og Villads Holm kom — naturligvis Dagen før Ministe

rens Modtagelsesdag — var mere ængstelig og havde bedt mig

bestille Værelse til ham samme Sted, hvor jeg boede. Det var Styhr,

der var Kirkeminister dengang, og jeg havde sagt ham, at Depu

tationen vilde komme, og at jeg kom med i Ministeriet. Boels

manden og jeg kom selvfølgelig i god Tid, og medens vi stod i

Porten og ventede paa Villads Holm, kom Styhr. Han hilste paa

mig og Boelsmanden, som stod ved Siden af, og sagde: »Nu kan

De jo lige saa godt gaa med op, saa kan De komme ind straks,

for der er jo nok en hel Del, der venter, og der er jo ingen Grund

til, at De skal sidde og vente.« Jeg meddelte ham, at vi ventede

en tredie Mand: Villads Holm, saa derfor var vi nødt til at blive

nede i Porten. Da Ministeren var kommen igennem Døren ind

til Ministeriet, sagde Boelsmanden meget forbavset til mig: »Var

det Ministeren. Han saa jo ud som et andet Menneske.« Han havde

antagelig ventet, at Ministeren kom i Uniform og med trekantet

Hat. Naa, Villads Holm kom og var selvfølgelig Ordfører for Depu

tationen. Ministeren lovede, at han nok skulde stille Ændrings

forslag om de 18,500 Kroner, der dengang var den sædvanlige Be

villing ved Opførelse af nye Kirker paa Landet. Bevillingen gik

glat igennem Finansudvalget og Tinget.

Kirken i Vedsted blev opført den følgende Sommer, og jeg blev

indbudt til at være med til Indvielsen. Indvielsen foretoges som

sædvanlig af Biskoppen. Fra Gæstgivergaarden gik vi i Procession

med Bibel, Alterkalk o. s. v. over i Kirken. Vi fik at vide, at vi

skulde gaa helt op i Koret to og to,; naar vi kom i Koret, skulde

den ene gaa til højre og den anden til venstre. Derved kom man

altsaa til at sidde ved Siden af en, man ikke fulgtes med, og jeg

kom til at sidde ved Siden af Herredsfogeden, som ikke boede i

Nørrsundbykredsen, da den vestlige Ende af Kredsen hører til

Hjørring Amt, og som jeg derfor ikke kendte, han antagelig heller

ikke mig, selv om han kendte mit Navn. Selvfølgelig var der lagt