Previous Page  42 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 234 Next Page
Page Background

39

Portene aabnede, og Krigsministeren forklarede, hvordan Rummene

var byggede: som Hvælvinger med store Sten omkring og Jord

ovenpaa og ved Siderne. I Rummet var opstablet Masser af Kasser

med Krudt og Granater m. v. De var stablet op midt i Rummet

med saa megen Plads rundt om, at der kunde gaas omkring dem.

Da vi havde faaet alt det forklaret, sagde Jens Busk: »Hvad er

det for nogle Huller, der kan ses oppe i det øverste af Hvæl­

vingen?« Herpaa svarede Krigsministeren: »Det skal jeg saamænd

sige jer, det er til at hænge Køjer op i. Naar Ammunitionen skal

bruges, bliver den selvfølgelig bragt ud bag ved Kanonerne, der

skal skyde udover Terrænet foran Fæstningen, og saa skal Rum­

mene bruges til Mandskabets Ophold i den Tid, de ikke gør Tjene­

ste ved Kanonerne. Her er de jo absolut sikre, og hvorfor skulde

vi ikke lave det saa behageligt som muligt for Soldaterne.« Jens

Busk udbrød da: »Saa er vi altsaa bleven snydt og narret, for saa

er det altsaa alligevel Kassematter.« Krigsminister Madsen kunde

ikke se, at der var noget galt heri. I Krigstider bruger man alt

mulig, selv Kirker, til Opholdsrum for Soldaterne. Alle de Rum,

der paa denne Maade var bygget i Fæstningsvolden, var selvfølge­

lig ens indrettede, saa vi behøvede ikke at se paa mere end det

ene. Vi saa nogle af Kanonerne, der igennem Skydeskaar skulde

skyde udover Forterrænet. Vi kom op paa Volden og saa de Skyde-

taarne, der var bygget nede i Graven, fik Forklaring paa, at i disse

Taarne var anbragt Folk, der med Maskingeværer kunde skyde langs

ad Graven, hvis Fjenden var kommen op over den yderste Vold

og prøvede paa gennem Vandet i Graven at naa over paa den an­

den Side Volden ind mod København, den Vold, hvori de omhand­

lede Kassematter var lavet.

Alberti arbejdede jo paa en ny Retsreform med Indførelse af

Nævninger i vort Retssystem. Dette krævede selvfølgelig Udvidel­

ser, navnlig i Viborg, hvor Vestre Landsret skulde have sit Sæde.

For Østre Landsrets Vedkommende var det Meningen, at den skulde

have Plads i den gamle Rigsdagsbygning, naar Christiansborg Slot

blev færdig, og Rigsdagen flyttede over til Christiansborg, hvor

den jo i sin Tid havde haft sine Mødelokaler. Alberti fandt det

ønskeligt, at Finansudvalget og enkelte andre af Rigsdagens Med­

lemmer fik Lejlighed til at se Lokalerne i Viborg. Han planlagde

derfor en større Tur, hvor vi ikke alene saa paa Lokaliteterne i

Viborg, men ogsaa forskellige andre Lokaliteter, bl. a. Tugthuset i