HøretOgOplevet

være Uoverensstemmelser. Disse betragter jeg som Vidnesbyrd om,

at man ikke har stemt ja til alt, hvad der er kommet frem, men

netop har søgt at danne sig en klar Overbevisning om Spørgs-

maalene og Formen for deres Løsning. Derved bekræftes det, at

vi have haft klart for os Løsningen af de enkelte Spørgsmaal og

Berettigelsen til at løse dem paa den Maade, som sket er.«

Det blev efterhaanden almindeligt, at Finansudvalget fremsatte

Ønsker om at faa Lejlighed til at se forskellige Ting. Det første,

vi saa paa, var Fæstningen omkring København. De, der kom med

Toget imellem Roskilde og København i Sommeren 1902, kunde

ikke undgaa at lægge Mærke til, at der blev gravet i Volden inden

for Fæstningsgraven. Blandt dem, der havde lagt Mærke til dette,

var ogsaa K. M. Klausen. Saa snart Finansudvalget var nedsat,

spurgte han efter, om der var nogen, der vidste, hvad dette betød.

Det var der ingen af os, der vidste Besked om, og Forhandlingerne

resulterede i, at det blev vedtaget at rette Anmodning til Krigs

ministeren: Madsen, om at faa Lejlighed til at se Fæstningen og

da navnlig Stedet, hvor der havde været arbejdet om Sommeren.

Mærkværdigt nok havde ingen af Folketingets Medlemmer, i hvert

Fald inden for Venstre, nogen Sinde set Fæstningsanlægget. Fæst

ningen var jo opført for provisorisk bevilgede Penge i Tiden mel

lem 1885 og 1894, og det var jo som bekendt Bevillingen til Fæst

ningens Vedligeholdelse og den dermed i Forbindelse staaende Om

ordning af vort Forsvarsvæsen: 40,000 Kroner, der var det vanske

lige Punkt ved Forligets Indgaaelse og forøvrigt ogsaa efter at

Venstrereformpartiet var blevet Flertal i Folketinget. Der skete

altsaa Henvendelse til Krigsminister Madsen, og han var straks

meget villig til at forevise Fæstningen og specielt de Arbejder, der

var udført i den afvigte Sommer. Det var mærkværdigt nok Hørup

som Trafikminister, der havde truffet Overenskomst med et Kon

sortium, som ejede forskellige Grunde omkring Krudttaarnene paa

Amager, hvilke vilde stige meget i Værdi, saafremt Krudttaarnene

blev fjernede, saa de paagældende Grunde kunde blive tjenlige

til Bebyggelse, om, at Konsortiet skulde bekoste Indretningen af

Ammunitionsrum i Fæstningsvolden til Anbringelse af de Behold

ninger, der fandtes i Krudttaarnene. Finansudvalget kom saa derud

og blev af Krigsminister Madsen ført ind i et af Rummene paa

Fæstningsvolden. Vi fik strenge Paalæg om ikke at have Cigarer

med eller tænde Cigarer, naar vi kom ind i dette Rum. Saa blev