![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
36
Salmebøger frem paa Stolene, hvor vi skulde sidde, men de aller
fleste af Salmerne kunde jeg udenad, saa snart jeg saa, hvordan
de begyndte. Det var derfor ikke nødvendigt for mig at se efter
i Bogen. Jeg fik senere at vide af den forannævnte Boelsmand fra
Vedsted Kær, at Herredsfogeden havde sagt: »Hvad er det for
en Folketingsmand I har heroppe i Nørresundbykredsen ? Han
kunde, som han kunde bande, alle Salmerne udenad.« Indvielses
højtideligheden endte naturligvis med Fællesspisning paa Gæst-
givergaarden, hvor jeg fik min Tak og kvitterede med at sige, at
det var jo dem, der havde givet Bidrag til Kirken, der først og
fremmest skulde have Takken; men nu havde de ogsaa den Fordel,
at de, hver Gang de kom i Kirken, kunde sidde der med Følelsen
af, at det var deres egen Kirke.
Det foran fortalte foregik naturligvis ikke i den første Rigsdags
samling efter Systemskiftet, men giver et Billede af saavel det
interessante som det mindre behagelige ved Stillingen som Ord
fører for Finansudvalget. Jeg vender tilbage til Finanslovsbehand
lingen i Rigsdagssamlingen i 1901—02. Anden Behandling blev
foretaget den 15. Januar 1902 og de følgende Dage. I de senere
Aar har Finanslovens anden Behandling kunnet tilendebringes i
Løbet af eet Møde i Folketinget. Den Gang gjorde Ordførerne ved
anden Behandling i Finanslovsforslaget i Tinget udførligt Rede for
de forskellige Spørgsmaal og Bevillinger, der havde været fremme
til Drøftelse i Finansudvalget, og derfor kunde anden Behandling
ofte strække sig over flere Dage. Vi begyndte som sædvanlig
med Konseilspræsidiets og Udenrigsministeriets Paragraffer. Det
var Zahle, der var Ordfører for disse Paragraffer, hvortil kun var
stillet Ændringsforslag fra Socialdemokraterne. Han fandt Anled
ning til »at gøre den almindelige Bemærkning, at den Omstændig
hed, at vi omsider er kommet ind i forfatningsmæssige Tilstande,
naturligvis har haft den største Betydning for Finansudvalgets Ar
bejde. Tidligere var Finansudvalget jo som en Kampplads, hvor de
Ministerier, der trodsede Forfatningen, og Folkets Repræsentanter,
der vilde hævde den, tørnede imod hinanden. Nu ere vi komne ind
i fredelige Tilstande, og denne Kamp er i alt Fald indtil videre op
hørt, saa i Aar har det tværtimod været Finansudvalgets Opgave
at gøre Ministeriet saa stærkt som muligt, for at det kan have Kræf
ter til at beskytte os mod at komme uden for Forfatningens For
udsætninger, hvilket efter min Mening maa være Ministeriets