37 / 234
34
brød rundt om paa Klasseværelserne, imens bliver Bænke og Stole
flyttet ud af Salen, og saa møder vi og jeres Kærester og Søstre,
som I har faaet Lov at tage med, paany til et Par Timers Dans
her i Salen.« I et Bestyrelsesværelse, eller hvad det nu kaldtes,
fik jeg, sammen med Direktør Hagemann og de tilstedeværende
Lærere, Smørrebrød, 01 og Kaffe. Saa snart vi var færdige med
Spisningen, sagde Direktør Hagemann til mig: »Vil De nu gaa en
Tur med mig rundt i Klasseværelserne, saa ser De baade hvor
faa og hvor smaa, de er, og faar at se Polyteknikerne sidde og
spise Smørrebrød.« Han tog mig under Armen og gik rundt med
mig gennem Klasseværelserne. Skønt de jo sad ved de skraa Borde
med Smørrebrødsfadene foran sig, saa det ud til, at de havde det
meget fornøjeligt. Da vi var kommen tilbage, fulgtes vi ad over
i Solennitetssalen. »Nu tager De min Kone under Armen,« sagde
Direktør Hagemann til mig, »og saa indleder vi Dansen med at
spadsere rundt i Salen til Musikkens Toner. De skal nok blive fri
for at danse, min Kone danser heller ikke, men det gør altsaa
de Unge, og det skal de have Lov til.« Den Gang kendte man jo
ikke til de mere moderne Danse, men morede sig sikkert lige saa
godt. Det var let at mærke, at der var en fornøjelig Stemning
iblandt de Tilstedeværende. Tiden blev ikke lang for os, der sad
paa Bænkene rundt om ved Siderne, snakkede sammen og saa paa
de Dansende. Da Klokken slog elleve og en Dans var ophørt, klap
pede Hagemann i Hænderne. Der blev selvfølgelig Stilhed, og
han sagde: »I Polyteknikere skal jo bestille noget i Morgen igen,
saa nu holder vi op med Dansen. Min Kone sætter sig til Klaveret
og spiller og vi synger en Aftensang.« Aftensangen blev sunget,
og vi forlod Salen, jeg i hvert Fald med en Følelse og Forstaaelse
af, at naar de rette Mænd leder et saadant Samvær, kan ogsaa Ung
dommen more sig paa en uskyldig og fornøjelig Maade.
Allerede før jeg blev valgt til Folketingsmand for Nørresundby-
kredsen, var der paabegyndt et Arbejde for Opførelse af en Kirke
i den vestlige Del af Kredsen: Vedsted i Aaby Sogn. Man havde
faaet samlet saa mange Penge, som man mente hørte til for at
kunne gaa til Ministeriet og anmode om at faa en Bevilling til
Kirkens Opførelse. Det var blevet noget over Tiden, saa Bevillin
gen kunde ikke komme paa selve Finanslovsforslaget, men oppe
i Vedsted boede en tidligere Folketingsmand, Villads Holm, der
var bleven Branddirektør med Bopæl i Vedsted. Han mente, at