48 / 234
45
jo ogsaa Husmødrene, som var særlig interesserede i Sagen. Det
var det første Møde, hvor jeg havde Lejlighed til at tale til en saa
stor Forsamling af Arbejdere, og det forløb naturligvis livligere
end almindelige Vælgermøder paa Landet, med Afbrydelser af
»Hør« og Tilraab, og endte selvfølgelig med Vedtagelse af en Reso
lution imod Kødkontrollen.
Det næste Møde, jeg deltog i, ogsaa en Aften, var i Ballerup,
et lille Stykke uden for København. Der var den senere saa be
kendte Borgbjerg opstillet som Socialdemokraternes Kandidat. Det
var selvfølgelig for at støtte Borgbjergs Kandidatur, jeg var bedt
om at tale ved dette Møde. Der var jo paa den Tid et nøje Sam
arbejde mellem Venstrereformpartiet og Socialdemokratiet. Ogsaa
ved dette Møde var Socialdemokraterne naturligvis i Flertal, men
at der ogsaa var i hvert Fald nogle Venstremænd til Stede, frem
gik af, at en Vælger, da Borgbjerg havde faaet sin Tak for sin
Redegørelse ved Mødet, fandt sig foranlediget til at sige, at den
unge Venstremand, Jensen-Sønderup, ogsaa skulde have Tak, fordi
han var kommen til Stede og fremlagde sit og Venstres Syn paa
Udviklingen. »Det er saa sjældent,« føjede han til, »at vi herude
har Lejlighed til at høre en Venstremand. Derfor siger vi Venstre
mænd Jensen-Sønderup Tak for Deltagelsen i Mødet.«
Deltagelsen i dette Møde fik forøvrigt et Efterspil. Ved Folke
tingsvalget i April 1898 havde jeg i Nørresundbykredsen den meget
bekendte Tutein til Høgholt som Modkandidat. Han »gjorde« for
en Del sin Valgkampagne i Socialistforskrækkelse og anførte i sin
Tale ved Vælgermøderne, at det omtrent kunde være hip som hap,
om de valgte mig eller en Socialdemokrat, og som et Argument til
denne Paastand anførte han min Deltagelse i Mødet i Ballerup til
Støtte af Socialdemokraten, Borgbjerg. Som Bevis paa, at han ikke
havde Ret i sin Paastand, fortalte jeg, hvordan Mødet i Ballerup
sluttede med, at en Venstrevælger takkede mig, fordi jeg havde
talt Venstrepolitik ved Mødet. Tutein brugte ikke dette ved de
senere Møder, i hvert Fald ikke før den sidste Aften før Valget.
Da jeg, den sidste Aften før Valget i Nørresundby skulde finde
Sted, kom til Aalborg Jernbanestation, blev jeg modtaget af to
Journalister fra Aalborg Amtstidende, der skulde meddele mig, at
Tutein havde ladet Trommen gaa i Nørresundby for at meddele,
at der om Aftenen blev holdt et Vælgermøde i Nørresundby, saa
det var nødvendigt, at jeg skyndte mig derover for at deltage i