Previous Page  50 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 234 Next Page
Page Background

47

vanlige med Imødegaaelsen af Forliget, men der var for os det

ejendommelige ved disse Møder, som Venstre altsaa havde indbudt

til, at Venstrekandidaten Elias Sandbæk ikke var til at formaa til

at tale først, ja, endogsaa de to første Møder forløb, uden at Venstre­

kandidaten sagde noget. Ved det tredie og sidste Møde sagde Tho­

mas Larsen og jeg til Elias Sandbæk, at det dog ikke kunde gaa

an, at der blev holdt tre Vælgermøder, uden at den Kandidat, Ven­

stre havde opstillet, sagde noget. Ogsaa Redaktør Lilholt var enig

heri. »Vi skulde dog gerne i Omtalen af Møderne i Det Bergske

Blad i Lemvig ogsaa kunne referere noget om, hvad Venstres Kan­

didat har sagt.« Og omsider, efter at Thomas Larsen og jeg havde

talt, maatte Elias Sandbæk op paa Talerstolen. Det var en meget

kort Tale, han holdt, men den var for Resten god og let at forstaa

for Tilhørerne. Han begyndte med at sige, at man sagde ham, at

han skulde sige noget. Han syntes i og for sig ikke, at det var

nødvendigt efter de to Foredrag, Forsamlingen havde hørt af de

to Folketingsmænd, men naar han skulde sige noget, skulde det

være om Toldloven. Som bekendt, blev Afgiften paa de toldpligtige

Varer beregnet efter Vægt og ikke efter Værdi. Det ansaa han for

en stor Mangel ved Toldloven. Dette kunde han bedst klargøre ved

et Eksempel, sagde han, »Lad os tænke os, at en Mand faar to Fla­

sker Vin og en Flaske Brændevin; de staar paa Toldkontoret, og

Manden faar Besked om, at de kan afhentes mod Betalingen af den

lovpligtige Afgift. Manden møder paa Toldkontoret og siger, at han

har ingen Penge, og derfor kommer de paa Toldkontoret til at tage af

Varerne. Den ene Flaske Vin er Champagne, da Champagne er dyr,

tager de kun en lille bitte Smule, ikke mere end der kan være i

Halsen af Champagneflasken. Den anden Flaske er Rødvin, da dette

ikke er saa dyrt, skal de have noget mere af Rødvinsflasken, men

da de kommer til den tredie Flaske, Brændevinen, tager de næsten

den halve Flaske, Brændevinen er nemlig den billigste, og da de

skal have lige meget af hver Flaske i Toldafgift, er det nødvendigt

at tage meget mere af den billigste end af den dyreste Slags.« Det

var i det væsentlige Indholdet af hans Tale, men det lykkedes igen­

nem det anførte Eksempel at klargøre for Tilhørerne, baade hvor

uretfærdig den dagældende Toldlov virkede og hvorfor Elias Sand­

bæk ansaa en Toldafgiftsberegning efter Værdi for mere retfærdig.

Sandbæk blev dog ikke valgt ved dette Valg, Højrekandidaten,

Breinholt, blev valgt ved Suppleringsvalget midt i September 1897,