Previous Page  53 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 234 Next Page
Page Background

50

paastaaet, at naar Krabbe, der havde været Formand i Folketinget i

flere Aar, ikke var blevet genvalgt som Folketingets Formand ved

indeværende Samlings Begyndelse, var deltte sket udelukkende,

fordi man ansaa det for klogt ikke at give Højre Anledning til at

angribe Venstrereformpartiet og paastaa, at dette altsaa maatte

være enig i Krabbes Stilling til hans Datter og hendes Blad. Ogsaa

mine politiske Betragtninger, som jeg sluttede med, paahørtes med

kendelig Interesse. Kalundborg Dagblad skrev da ogsaa meget ro­

sende om min Deltagelse i Mødet. »Der var ingen Overlegenhed i

Jensen-Sønderups Udtalelser, men han fremlagde sit Syn paa den

foreliggende Sag og paa Politik i sin Almindelighed paa en fordra­

gelig Maade.« Mødet paa Samsø var i Modsætning til Mødet i

Kalundborg meget roligt. Der var vel nok en Del Modstandere af

Krabbe til Stede, men langt det overvejende Flertal af Tilhørerne

var øjensynlig paa Krabbes Side.

Dette var første Gang, jeg var paa Samsø. Det førte med sig, at

jeg i mange Aar hver Sommer blev anmodet om at tale ved et Møde

paa Øen. Til at begynde med var det selvfølgelig politiske Møder,

men da jeg var gaaet ud af Politik i 1920, blev det som Foredrags­

holder ved folkelige og kristelige Møder.

Det var sikkert min Deltagelse i de foran to omtalte Møder i

Kalundborg og paa Samsø, der foranledigede, at Krabbe en Efter­

middag under Mødet i Folketinget kom hen til mig og sagde: »Der

er kommen to Mænd fra min Valgkreds herind til København og

dem har jeg bedt om at spise til Middag hos mig Klokken 6. Mad-

sen-Mygdal har lovet at komme og min Kone og jeg vil være glad

for ogsaa at se Dem til Middagen.« Som den korrekte Mand, Krabbe

var, føjede han til: »Jeg gør opmærksom paa, at Paaklædningen er

Frakke.« Madsen-Mygdal og jeg fulgtes altsaa ad hen i Krabbes

Hjem, han boede dengang i Bredgade. Vi blev forestillede for de to

Mænd fra Krabbes Valgkreds, for en Søn af Krabbe og Fru Wil-

denradt Krabbe. Da vi skulde gaa til Bords, sagde Folketingsmand

Krabbe til mig: »De vil nok tage min Datter, Fru Wildenradt Krabbe

til Bords.« Madsen-Mygdal havde selvfølgelig Fru Krabbe til Bords,

hun sad ved den ene Bordende og Madsen-Mygdal ved Siden af

hende til venstre ved Bordet, medens jeg, med Fru Wildenradt Krabbe

som Borddame, havde Plads paa Fru Krabbes højre Side. Fru Wil­

denradt Krabbe var en livlig, meget belæst og oplyst Dame, velbe­

vandret ogsaa i dansk Politik, saa der manglede ikke Samtalestof.