Previous Page  51 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 234 Next Page
Page Background

48

men ved det ordinære Valg i Begyndelsen af April 1898 blev Sand­

bæk valgt og Venstre har siden da beholdt Kredsen.

I Kalundborg-Samsøkredsen havde den daværende Herredsfoged,

Christoffer Krabbe, været valgt som Folketingsmand fra 1864 til

1884, blev paany valgt ved Folketingsvalgene i 1895 og repræsen­

terede Kredsen til 1910. Christoffer Krabbe havde en Datter: Fru

Wildenradt Krabbe, der i Slutningen af forrige Aarhundrede be­

gyndte Udgivelsen af et nyt dansk Blad i Sønderjylland, som hun

kaldte »Det gamle Dannevirke«. H. P. Hanssen (Nørremølle) udgav

i mange Aar det mest læste danske Blad i Sønderjylland, »Heim-

dal«, og hun var, kunde man nok skønne, Modstander af H. P. Hans­

sen. Det var jo næsten en Nødvendighed, for at hendes Blad kunde

vinde Indpas i sønderjydske Læsekredse, men hun var da heller

ikke enig med ham i hans Syn paa Bevarelsen af Danskheden.

Dette vakte en ret stor Opsigt i det gamle Danmark og navnlig i

København, hvor man skumlede over, at Folketingsmand Krabbe

nok støttede sin Datter med Penge, noget, som Krabbe selv ind­

rømmede. Han sagde selv, at han altid havde støttet sin Datter

under hendes Ophold i Udlandet, men tilføjede, at nogen Støtte

til selve Bladet havde han aldrig ydet og nogen Indflydelse paa,

hvad der stod i det af hende udgivne Blad, havde han ikke.

Da det i Slutningen af Aaret 1900 kom frem, at der var rettet

Opfordring til Krabbe om at stille sig paany ved de forestaaende

Valg i 1901, blev der i Artikler i Kalundborg Dagblad, det moderate

Blad i Kalundborg, hvis Redaktør var Andreas Sørensen, rettet An­

greb mod dem, der havde opfordret Krabbe til at stille sig ved det

forestaaende Valg. Og i Begyndelsen af 1901 blev der stort Røre i

Kalundborg-Samsøkredsen. Det var Kalundborg Dagblad og For­

stander Hansen fra Faurbogaard Landbrugsskole, der vakte Røret,

og der blev foranstaltet Møder i Kalundborg og paa Samsø, hvortil

Krabbe blev indbudt. Man ventede eller haabede paa, at han ved

dette Møde skulde erklære sig uenig med Datteren i hendes Skrive­

rier i Bladet »Det gamle Dannevirke«. I. C. Christensen kom da til

mig og sagde: »Du har nok set, at der skal være et Møde i Kalund­

borg-Samsøkredsen og at Krabbe er indbudt. Krabbe ønsker, at et

Par Venstremænd kommer med til disse Møder. Jeg har bedt Lands­

tingsmand Madsen-Mygdal, (den senere Landbrugsminister Madsen

Mygdals Far) om at tage med til Mødet, men der skulde jo ogsaa

gerne en Folketingsmand med og nu synes jeg, at du skulde tage