HøretOgOplevet

med som Repræsentant for Venstrereformpartiet i Folketinget.«

Det blev et stort Møde, der blev holdt i Kalundborg, omtrent lige

mange af Krabbes Modstandere og Tilhængere. Man paastod, at

Modstanden imod Krabbe intet som helst havde at gøre med Poli

tik, men udelukkende drejede sig om Krabbes Stilling til sin Datter

og hendes Blad i Sønderjylland. Efter at Krabbe havde gjort ud

førlig Rede for sin Stilling til Datteren og det af hende udgivne

Blad, en Redegørelse, der tydelig nok viste, at han langt fra var

tilfreds med Bladets Virkemaade — han sagde bl. a., at det havde

voldt ham mere Sorg at læse, hvad hun skrev, end hvad Modstan

derne af hendes Artikler skrev — men hvori han dog ikke tog be

stemt Afstand fra Bladet eller fra Datteren, blev der foretaget Valg

af Dirigent. Der blev foreslaaet to til Dirigenthvervet, Referenterne

blev anmodet om at være Stemmetællere, den ene af de foreslaaede

var aabenbart Tilhænger af Krabbe og den anden en Modstander af

ham, men Stemmerne stod saa lige i Antal, at Stemmetællerne ikke

turde afgøre, hvem af de foreslaaede, der havde flest Stemmer. De

var kun enige om et, at det ikke var til at afgøre, hvem der havde

flest. Trods flere Afstemninger, der viste samme Resultat, løstes Van

skeligheden ved, at en Vælger foreslog at lade Krabbes Tilhænger

være Dirigent. Madsen-Mygdal havde bedt mig om at maatte tale

først: »Jeg er dog den ældste af os to,« sagde han. Madsen-Mygdal

fik saa Ordet, men var uforsigtig nok til at begynde med at sige:

»Ja, jeg vil ikke blande mig i den Strid, der staar om Folketings

mand Krabbes Stilling til sin Datter, Fru Wildenradt Krabbe, og

hendes Blad. Jeg vil tale om Politik i sin Almindelighed.« Straks,

da Madsen-Mygdal havde sagt dette, begyndte Krabbes Modstandere

at trampe i Gulvet, hysse og pibe, saa Madsen-Mygdal slet ikke

kunde komme til Orde og han maatte slutte med at sige nogle Ord

om, at han ansaa Krabbe for en god dansk Mand. Skolebestyrer

Hjort fra København, der deltog i Mødet som Krabbes Modstander

og som naturligvis begyndte med at tale om Fru Wildenradt Krabbes

Virksomhed, fik en lignende Modtagelse som Madsen-Mygdal, men

selvfølgelig fra Krabbes Tilhængeres Side, og skønt han tilbød at

tage nogle mindre pæne Udtalelser om Fru Wildenradt Krabbe i sig

igen, kunde han heller ikke faa Lov til at sige noget. Omsider kom

Turen til mig. Belært af de forefaldne Optrin, begyndte jeg selv

følgelig med at tale om den Sag, der havde foranlediget Mødet, og

jeg havde den Tilfredsstillelse at blive hørt i Ro. Man havde bl. a.

Hørt og oplevet 4