55 / 234
52
af Venstrereformpartiet mig om, hvad det var for en Mand, de
havde stillet op. Jeg svarede, at meget vidste han jo ikke om de
politiske Enkeltheder, men at han var god nok som Venstrereform-
partimand, og føjede til: Men ogsaa de to andre Kandidater er ret
nye som Politikere. Ferdinand Nielsen kan man nok høre er vant
til at tale. Ja, sagde de, det kan man ogsaa høre, at Stauning er, men
han er forfærdelig kedelig at høre paa, han taler saa monotont og
kedeligt, ikke en Understregning af noget som helst i hans Fore
drag. Han kan sin Lektie. Alt, hvad der staar i den Valgbog, som
Socialdemokraterne selvfølgelig har udsendt til deres Kandidater,
kan han paa en Prik og véd, hvordan det skal benyttes, men kan
man faa ham lokket ind paa andre Omraader, hvorom der intet
staar i Valgpjecen, kører han snart fast. Stauning blev som bekendt
valgt i Faksekredsen ved det paagældende Valg i April 1906, og
han kom ret hurtig frem efter at være kommet ind paa Rigsdagen.
Jeg husker, at jeg en Gang senere spurgte Marott, som havde af
løst Harald Jensen som Medlem af Finansudvalget, og som jeg stod
paa en ret fortrolig Fod med, hvorfor de i den Grad skubbede Stau
ning frem i første Linie, og Marott svarede aabent og ligefremt:
»Det skal jeg saamænd sige dig, vi har i mange Aar maattet be
nytte Stauning ved vore Arbejderkongresser saavel her i Landet
som i Udlandet, og han er den eneste af os, som tør indlade sig
paa at holde en Tale paa et fremmed Sprog, saavel tysk som fransk
og engelsk. Naar vi holder Kongres her i København er der selv
følgelig altid indbudt Repræsentanter for Arbejderpartierne i Ud
landet, og der skal jo siges et Par kønne Ord paa det paagældende
Lands Sprog ved Aabningen af Kongressen. Selvom mange af
os kan tysk, fordi mange af os har været i Tyskland, og nok kan
forstaa Sproget, er det vanskeligt at forme en lille Velkomsttale,
og mere vanskeligt er det selvfølgelig at indlade sig paa at tale
fransk og engelsk, men endnu vanskeligere bliver det, naar Kon
gresserne er i Udlandet: Berlin, Hamborg eller England, hvor der
selvfølgelig ikke alene skal takkes for Velkomsten til os, der er
mødt her fra Danmark, men ogsaa kan tiltrænges et kort Resumé
for os af de faldne Udtalelser paa Kongressen. Du kan da nok
begribe, at vi, efter den Nytte vi har haft af Stauning ved disse
Lejligheder, ikke kan undgaa at sætte ham ind i de mest betydende
Udvalg, men ogsaa lade ham være Ordfører for Socialdemokraterne
ved Sagernes Behandling her i Folketinget.«