61 / 234
58
for ham, navnlig under Behandlingen af Krigsministeriets Para
graffer, at holde sin personlige Opfattelse og Venstrereformpartiets
Opfattelse ude fra hinanden, saa det var ikke helt uden Grund, at
Folketingsmand Birck (Højremand) fandt sig foranlediget til i en
kort Bemærkning at spørge Zahle, om hans Udtalelser i et bestemt
Tilfælde var fremsat paa Venstrereformpartiets eller paa de Ottes
Vegne. De otte Radikale eller Rebellerne, som blev den almindelige
Betegnelse for de Otte, fandt sig ikke foranlediget til at melde sig
ud af Venstrereformpartiet. De mødte uden videre til Partimøderne,
som ordinært og uden særlig Indkaldelse blev afholdt Klokken tolv
hver Dag, der var Møde i Folketinget. Dette fandt Formanden for
Venstrereformpartiet, Anders Nielsen, dog for utaaleligt, men de
Otte paastod frejdigt, at de var Medlemmer af Venstrereformpartiet
og de vilde hævde deres Medlemsret, indtil de blev smidt ud. Der
blev da sammenkaldt til Partimøde med en Dagsorden lydende paa,
at der skulde stemmes om, hvorvidt de Radikale (de Otte) skulde
udelukkes af Partiet. Dette skete selvfølgelig, og de Radikale holdt
altsaa derefter, maaske ogsaa før, deres egne Møder og fik jo efter-
haanden ogsaa enkelte andre Medlemmer til at melde sig ind i de
res lille Gruppe.
At Zahle fremdeles skulde være Venstrereformpartiets Ordfører
i Finansudvalget, var naturligvis udelukket, og ved tredie Behand
ling af Finanslovsforslaget overtog Anders Nielsen, som Formand
i'Finansudvalget, Ordførerskabet. Det var dog kun foreløbig, Anders
Nielsen paatog sig dette Hverv. Han havde jo i sin Tid udtrykkelig
sagt, at han fandt det rimeligt, at han som Partiets Formand havde
det politiske Ordførerskab saavel under Finanslovsbehandlingen
som ved andre Lejligheder, men at han ikke vilde være Ordfører
for nogen af Forslagets enkelte Paragraffer. For de følgende to
Samlinger: 1906— 7 og 1907—8 paatog jeg mig Ordførerskabet
ogsaa for disse Paragraffer. Det var ikke altid lige let, fordi Døn
ningerne fra Ministeriets Dannelse i Januar 1906 mærkedes under
Behandlingen af Forsvarsministeriets Paragraffer. Det var for mig
en stor Tilfredsstillelse, at en Gang efter Afslutningen af Behand
lingen af Krigsministeriets Budget kom I. C. Christensen til mig,
gav mig Haanden, og sagde: Tak skal du have. Det laa ellers ikke
til I. C. Christensen at gaa rundt og sige Tak til Medlemmer, der
havde rakt ham en hjælpende Haand.