Previous Page  63 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 234 Next Page
Page Background

60

Øerne. Selvfølgelig var Ankomsttiden til Thorshavn bestemt i For­

vejen og fastsat saadan, at man var sikker paa, selv om det var

mindre gunstigt Vejr, at naa ind til den fastsatte Tid. Da det var

godt Vejr, kom vi for tidligt til Færøerne og lagde til ved Øen:

Suderø, ved Fiskepladsen Trangisvaag. Der var god Tid, og vi Rigs-

dagsmænd kom i Baadene og blev sejlet i Land. Vi havde det Held,

at en Hval netop var fanget og indbragt til Fiskerlejet, hvor den

blev slæbt op paa Stranden af et Dampspil. Det var en stor Fyr.

For at give en Forestilling om Hvalens Størrelse kan det meddeles,

at da den var kommen til Leje paa Stranden, satte man en Stige

op imod den, en 6— 8 Mand med krumme Knive og lange Stager

kravlede ad Stigen op paa Ryggen af den; de kunde med deres

Knive paa Stager naa midtvejs ned paa Hvalens Sider, medens

andre Fiskere gik paa jorden og med tilsvarende Knive og Stager

rakte op paa Siden af Hvalen. Paa den Maade blev der skaaret

lange Snit i Hvalens Spæk, som derefter kunde trækkes ned og

bagefter skæres i firkantede Spækstykker. Det var en meget inter­

essant Oplevelse. Paa Pladsen laa store Bunker af Ryghvirvler af

Hvaler, og vi var i hvert Fald nogle Rigsdagsmænd, der bad om

at faa Lov til at tage en Ryghvirvel med hjem, hvad man beredvilligt

gav Tilladelse til.

Omsider kom Tiden, da vi skulde sejle til Thorshavn. Ogsaa dér

skulde vi i Land i Baade, men der var man jo forberedt paa vor

Ankomst, og der laa Masser af Fiskerbaade parate til at tage et

Par af os med ind til Bolværket. Skønt det hedder »Thors Havn«, var

der selvfølgelig ikke dybt nok, til at Skibene kunde lægge til. Det

var stille og mildt Vejr, saa der var ingen Vanskeligheder med at

komme i Land. Man sagde deroppe i Thorshavn: som Regel har

vi tre Solskinsdage om Aaret, og det lader til, at vi faar den ene

ai disse tre Solskinsdage i Dag, da Kongen og Rigsdagen besø­

ger os.

Den højtidelige Modtagelse foregik i Lagtingshuset. Paa Enden

af Bygningen var en Altan, og naturligvis kom Kongen, Prins Harald,

Konseilspræsidenten og de af os Rigsdagsmænd, der kunde faa

Plads her, frem paa denne. Torvet og Gaderne neden for Lag­

tingshuset var fyldt med Mennesker. Hvis det havde været i Køben­

havn eller en anden By, hvor Kongen og Prins Harald traadte frem

paa en Altan, neden for hvilken en større Folkemængde var for-

samlet, vilde der straks, naar Kongen kom frem, have lydt begej- -