Previous Page  68 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 234 Next Page
Page Background

65

led af Spedalskhed. Selvfølgelig kunde vi ikke komme ind i Hospi­

talet, der var en Mur omkring dets Have, og vi fik Besked om

ikke at komme for nær til Muren, da de Syge gik ude i Haven og

selvfølgelig vilde gaa hen til Muren for at tage de mange Ryttere

i Øjesyn. I Nærheden af Reykjavik laa der en lille Halvø. Ejeren

af denne, der dels havde været paa Landbohøjskolen i København,

dels set paa Landbrug i Danmark og forsøgt sig med Indførelse af

danske Landbrugsmetoder paa Island, havde fra Danmark anskaffet

sig baade Plov og Harve til Bearbejdelse af Jorden. Det havde imid­

lertid vist sig, at Jorden blev alt for løs ved Benyttelse af saadanne

Redskaber. Den kunde ikke »gro sammen« igen. Der var saaet

Timothé i Udlægsmarken, men der var saa langt imellem hver lille

Busk Græs, saa man let kunde gaa dér uden at træde paa Græsset.

Jeg spurgte om, hvordan man fik de dejlige grønne Græsmarker,

smaa Jordstykker ved hver Bondegaard: Tunet, som de kaldte det,

til at holde sig saa faste, og om de virkelig hvert Aar kunde bære

saa meget Græs, som man kunde se, de bar. Jeg fik da at vide, at

det skete paa den Maade, at de hvert Aar tog et lille Stykke af

»Tunet«, skar det i aflange Græstørv med en Spade, fjernede Græs­

tørvene, der blev stablet op paa hver sin Side af det Stykke, man

gjorde i Stand, jævnede det — det vilde nemlig med Aarene blive

ujævnt — og lagde et Lag Gødning paa, hvorefter Græstørvene

blev anbragt paa Plads ovenpaa Gødningen og klappet jævnt til

med en Skovl.

Saa gik Turen fra Reykjavik til »Thingvellir«. Der kunde altsaa

køres, men de fleste af os danske Rigsdagsmænd og selvfølgelig

alle Altingsmændene red paa de dejlige islandske Heste. For dem

af os, som aldrig havde været i Island, var det et storslaaet Syn

at se de mægtige lodrette Klippevægge og ikke mindst Nedgangen

gennem Almannagjå til Thingvallasletten. Der var af Træ bygget

et forholdsvis stort Hus oppe i Nærheden af »Geysir«. Det havde

ikke været noget let Arbejde. Brædder og Planker m. m. var paa

Hesteryg ført fra Reykjavik til »Thingvellir«. Bygningen var ind­

rettet paa den Maade, at der i Midten paa langs ad Bygningen var

Spisesal og til begge Sider Værelser til de danske Rigsdagsmænd,

to om hvert Værelse. Altingsmændene boede i Telte ligesom de

mange Tilrejsende, der var mødt i stort Antal. Der var mange smaa

varme Kilder op ad den Skraaning, hvor »Geysir« ligger øverst

som en lille Sø eller et stort Hul, om man vil. De smaa varme

Hørt og oplevet 5