Previous Page  71 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 234 Next Page
Page Background

6 8

samlet en Mængde Mennesker, og efter at Dyrskuet var forbi, holdt

den islandske Minister: Hannes Hafstein, en Tale paa islandsk, da han

ikke turde regne med, at ret mange af de Tilstedeværende kunde

dansk. Vore Hestepassere kunde alle dansk, saa vi havde ingen Van­

skelighed ved at tale med dem, men Flertallet af Islændingene kunde

naturligvis ikke dansk. Skønt vi ikke forstod det islandske Sprog, var

det en ren Fornøjelse at høre Ministerens Tale. Det islandske Sprog

er velklingende, og man forstod, at Ministeren talte i lyriske Ven­

dinger, men han var jo ogsaa Digter og en stor Taler, opdagede

man. Det var iøvrigt bemærkelsesværdigt, hvor godt Kong Frederik

den Ottende befandt sig, ikke mindst paa Rideturen ind gennem

Landet. Naar vi holdt Hvil, mens Hestene græssede, og vi laa i

smaa Flokke og spiste det Smørrebrød, som vi fik udleveret ved

den Vogn, der var med saavel til Thingvalla som ude ved Thjorsaa-

bro, kunde man se Kongen gaa omkring, saa snart han havde for­

tæret sin Mad, for at tale med os, og det var ikke alene Rigsdags-

og Altingsmænd, men ogsaa, og ikke mindst, de medfølgende Heste­

passere, Kongen underholdt sig med. Frederik den Ottende havde

mere end almindelig Evne til at tale med hvem som helst, og det

var let at skønne, at han befandt sig vel paa hele Turen. •

Ankommen tilbage til Reykjavik, kom vi om Bord i Skibene;

det var behageligt at faa skiftet Tøj og faa sig et Bad efter den

lange Tur ind i Landet. Fra Reykjavik skulde vi sejle Vest og Nord

om Island. Vi skulde gaa i Land baade i Akureyri og Seydisfjord.

Helt rolig var Søen ikke paa denne Sejlads. Paa det Program, som

vi havde for Turen til Island, stod der for Turen Vest og Nord om

Landet: »Horisontal Stilling anbefales.« Vi vidste altsaa, at vi maatte

være forberedte paa ikke saa lidt Bølgegang; men vi var jo nu

mere søvante, end da vi sejlede fra København. Da vi kom til

Akureyri, var vi en Tur uden for Byen. Der saa jeg det første og

eneste Stykke Korn paa hele Islandsturen: en lille Bygmark. Det

var det eneste Korn, de kunde gøre sig Haab om at faa nogenlunde

modnet, da Sommeren er meget kort deroppe. Efter ogsaa at have

været i Land i Seydisfjord, sejlede vi videre til Norge og et Stykke

op i Hardangerfjord, gik i Land i en Havn, hvor bl. a. den tyske

Kejser Wilhelm dengang omtrent hvert Aar plejede at sejle ind til.

Vi blev kørt i norske Karioler op til et Turisthotel, der hedder Stal-

heim, hvor den tyske Kejser opholdt sig, naar han var i Norge paa

Sommerferie. Hotellets Ejer fremviste med Stolthed den Gæste-