HøretOgOplevet

vende sig imod Strømmen for at komme over paa den anden Side.

Omsider naaede vi en stor flad Slette, der for os Danske saa ud

som en dejlig stor Eng. Jeg sagde til en af de Islændinge, der red

med som Hestepasser med Reserveheste: »Der (i den Eng) kunde

der rigtignok blive mange hundrede Læs Hø.« Men saa oplyste

han mig om, at hele det Stykke, jeg ansaa for Eng, var saa ujævnt,

saa det ikke var til at slaa, hverken med Le eller Slaamaskine.

Og det viste sig hurtigt, da vi kom derud, at hele Engen bestod

af store Tuer. Hestene var aabenbart vant til at gaa imellem dem,

og Tuerne var saa høje, saa ens Fødder kunde slaa imod dem, naar

Hestene, hvad de jo hele Tiden gjorde, holdt sig imellem Tuerne.

Der var Græs ovenpaa hver Tue, og dette gjorde, at det paa A f

stand saa ud som en flad Eng. Hvor stort det flade Stykke, som

jeg havde anset for en Eng, var, ved jeg ikke. Det var i Virkelig

heden uoverskueligt, saa man meget nemt kunde ride vild deri. Der

for var der lavet »Varder«, det var Græstørv, der var gravet op

omtrent i Mandshøjde med det sorte udad, og sat saadan, at man

kunde se fra en Varde til en anden. De angav Retningen, hvor vi

skulde ride. Da vi kom over paa den anden Side, holdt vi Hvil ved

et mindre Vandløb og spiste medbragt Smørrebrød. De islandske

Heste, som vi red paa, var saa kendte med den Slags Ture, saa

de uden videre, naar de saa Vand, løb hen til Vandel for at drikke

og begyndte at æde af det Græs, der var i Nærheden. Omsider

naaede vi vort Endemaal den Aften. Det var en efter islandske

Forhold større Landsby: Thjorsaabro. Der var ikke rejst nogen Træ

bygning som ved »Geysir«, saa vi overnattede i Telte, som Heste-

passerne havde haft med og som blev stillet op paa Stedet. Vi sov

fire i hvert Telt, der var ikke megen Plads, men vi sov godt paa

Tæpperne, som vi lagde paa Jorden, og med Hestedækkenerne over

os. Selvfølgelig var der Vand, saa vi kunde faa os vasket om Morge

nen. Der skulde ved Thjorsaabro næste Dag være stort Dyrskue,

og der var anlagt Vej fra Reykjavik derud. De Rigsdagsmænd, der

var kørt tilbage fra Thingvalla, kom i Løbet af Formiddagen ud

fra Reykjavik til Dyrskuet, ligesom der ogsaa var kommen Vogne

med Mad. Disse Vogne var kommen saa tidligt, at vi kunde faa

rigtig Morgenmad og Kaffe. Efter danske Forhold vilde man be

tragte det som et lille Dyrskue, og de fremstillede Dyr, ikke saa

faa Køer, flere Faar og en Del Heste, var, set med danske Øjne,

nærmest magre, ja ikke Hestene, de var gode. Der var selvfølgelig