HøretOgOplevet

UROEN I V EN STRE

Det er ikke let at paavise Begyndelsen til denne Uro i Venstre-

reformpartiet. At den stammede fra københavnske liberale Venstre

mænd, er hævet over enhver Tvivl. Jeg husker endnu ved en Lejlig

hed, hvor nogle Venstremænd var samlet, og hvor den senere

Finansminister, Edvard Brandes, var til Stede, at han bl. a. sagde.

Hvor kunde der i Bladet »Politiken« laves Opposition imod Ven

streregeringen paa Skattelovene, som bl. a. var blevet omtalt ved

den paagældende Lejlighed. Det var vel ikke just Skattelovene, der

dannede Baggrunden for Oppositionen inden for de liberale køben

havnske Venstremænd. Det var vel nok i sin Almindelighed mere

det, at man fandt, at Bønderne havde for meget at sige i Venstre-

reformpartiet; men U det mudrede noget inden for Rækkerne,

kunde man nok mæ ke allerede i Samlingen 1903 4, og endnu

mere i Begyndelsen af Rigsdagssamlingen 1905— 6. Paa Tillægs-

bevillingsloven for Finansaaret 1903— 4 bevilligedes et forholdsvis

lille Beløb, som Krigsminister Madsen havde stillet Forslag om til

Foretagelse af midlertidige Foranstaltninger paa Øen Saltholm. Vi

havde i Finansudvalget faaet en ret detailleret Fremstilling af,

hvordan det foreslaaede Beløb skulde anvendes. Den eneste af

Finansudvalgets Medlemmer, som stillede sig tvivlende med Hen

syn til Foranstaltningernes Midlertidighed og Beløbets Tilstrække

lighed og som mente, at der vilde komme Krav om mere, var Social

demokraten K. M. Klausen. Han blev under den anden Behandling

af Tillægsbevillingsloven ret kraftigt imødegaaet af den daværende

Ordfører for Tillægsbevillingsloven, Vilhelm Lassen, der under

stregede, at den nuværende Venstreregering selvfølgelig ikke vilde

indlade sig paa noget som helst provisorisk. Det var kun en midler

tidig Foranstaltning paa Øen Saltholm med Gravning af Volde og

saakaldte passive Forhindringer, som Krigsministeriet havde anset

for paakrævede under Henvisning til den Krigsfare, som dengang