HøretOgOplevet

vendelse til. Blandt disse var Holstein-Ledreborg og han kom straks

ind til Forhandling med de tre nævnte Mænd. Holstein-Ledreborg

spurgte straks, om der var sendt Bud til Christopher Hage, og da

han fik at vide, at det vilde vare nogle Dage, inden Hage kunde

komme til Stede, tog han tilbage, uden at det blev bestemt, hvor

vidt han skulde med i Ministeriet eller ikke. Det var øjensynligt,

sagde Alberti, at det var os tre, der bad ham om at indtræde i Mini

steriet. Da Christopher Hage kom tilbage fra Paris og fik at vide,

at Holstein-Ledreborg havde været inde til Forhandling, men at der

ikke var truffen Afgørelse med Hensyn til hans Optagelse i Mini

steriet, forlangte han straks, at der paany skulde forhandles med

Holstein-Ledreborg, som derfor blev tilkaldt for anden Gang. Hol

stein-Ledreborg kom ind til ny Forhandling, men kunde ikke be

stemme sig til at svare ja paa Opfordringen om at indtræde som

Udenrigsminister i Ministeriet. Til sidst blev I. C. Christensen utaal-

modig, rejste sig, tog sin Overfrakke og Hat, der laa paa en Stol,

og sagde: »Dette fører jo intet til, Holstein-Ledreborg maa da kunne

sige enten ja eller nej« og saa sagde Holstein-Ledreborg nej.

Deuntzer overtog som bekendt Udenrigsministeriet. Jeg vilde egent

lig helst have været Finansminister, sagde Alberti, men de andre

var enige om, at Christopher Hage skulde være Finansminister, han

havde jo været Venstrereformpartiets Finanslovsordfører, og saa

maatte jeg overtage Justitsministeriet. Derefter gik det ret hurtigt

med Besættelsen af de øvrige Ministerier.«

Som det vil huskes, blev der Landet over valgt Deltagere i et

saakaldt Kongetog eller Takketog til Kong Christian den IX for

Udnævnelsen af det ny Ministerium Deuntzer. Lige let gik det sik

kert ikke alle Vegne, dels fordi man uvilkaarlig havde en Følelse af,

at der ikke var noget at sige Tak for, dels fordi der var mange,

som havde i frisk Erindring, hvorledes der ved forskellige Lejlig

heder var gjort Forsøg paa at bringe Kongen til Forstaaelse af, at

Ministeriet Estrup burde afskediges. Jeg husker endnu, hvordan min

Fader sammen med mange andre Venstremænd i Kommunen under-

haanden fik Besked om at møde ved Havnen i Aalborg for, naar

Kong Christian den IX gik i Land, at være med til at give Udtryk

for Ønsket om Ministeriet Estrups Fjernelse. »Det fik vi nu ikke

megen Fornøjelse af« sagde min Fader, »der var kommanderet en

Eskadron Dragoner fra Randers til Aalborg; de holdt paa begge

Sider af Landgangsbroen og foran den, og da Kongen skulde gaa