9 / 234
6
chef, der havde været beskæftiget med Tiendeafløsningen, fik en
Stilling som Direktør i en af Landets største Sparekasser, valgte
Finansministeren ikke at ansætte nogen ny Kontorchef. Skønt Di
rektionen for Hypothekbanken, endda flere Gange i de ti Aar, jeg
var administrerende Direktør, søgte om Bevilling til Oprettelse af
et nyt Kontorchefsembede, sagde Ministeren stadig Nej. Arbejdet i
Banken blev derfor større og større; jeg maatte faktisk være min
egen Kontorchef og skrive en Mængde Koncepter selv, der blev der
for ikke den mindste Tid tilovers til at skrive Erindringer.
I 1932 — den første April — faldt jeg for Aldersgrænsen og flyt
tede tilbage til min Fødeby, Sønderup. Selvfølgelig gaar der nogen
Tid med at komme i Orden, naar man er flyttet ind i en ny Ejendom.
Næste Aar, 1933, døde min Hustru, lige til Jul samme Aar døde min
Svigersøn, Professor Lars Frederiksen, og i 1936 døde min Datter,
der var gift med Professor Frederiksen. Disse Forhold standsede
selvfølgelig Arbejdet, og først i de følgende Aar kunde jeg igen
beskæftige mig med Erindringerne.
I 1935 udkom N. Neergaards politiske Erindringer, der omfatter
Tiden fra 1854 til 1894. At jeg læste disse Erindringer med stor
Interesse, er en Selvfølge, og jeg blev klar over, at hvis Neergaard
vilde fortsætte og naa ogsaa at beskæftige sig med sin egen Tid
som Konseilspræsident, vilde der i Virkeligheden ikke blive Plads
for mine politiske Erindringer. Jeg besluttede mig derfor til at op
give mit paabegyndte Arbejde og at indskrænke mig til enkelte
politiske Begivenheder, jeg selv havde levet med i, og som jeg
vidste, at kun jeg var i Stand til at fortælle om. Det efterfølgende
er altsaa ikke nogen sammenhængende Fremstilling af de politiske
Begivenheder, men kun Træk, jeg selv har været med i eller fra
første Haand faaet berettet. For Sammenhængens Skyld har jeg
dog fundet det rigtigt at medtage et og andet fra min politiske Virk
somhed. Ligeledes har jeg ment, at det kunde have nogen Interesse
for Læserne at faa lidt at vide om, hvordan jeg kom ind i Politik.
Naar det er muligt paa nærværende Tidspunkt at udgive mine
Erindringer, skyldes det Den Raben-Levetzauske Fond, som gennem
økonomisk Støtte har vist Sagen sin Interesse, og herfor bringer jeg
Fondens Bestyrelse min varmeste Tak.
„Kserhus“ , Sønderup, den 16. Februar 1943.
JENSEN-SØNDERUP