123
Sjællands Biskop. He n r i k Bo r n ema nn , holdt en
latinsk Prædiken. De danske og tyske Hofprædikanter,
Doctorerne J e s p e r s e n og Ma s i u s , talte hver i sit
Sprog, og Gudstjenesten varede fulde fem Timer.
Klokken syv begyndte Kirkeklokkerne atter at
lyde. — Da tog Overmarschallen Regalierne af Kisten
og leverede Kronen til General-Admiral-Lieutenant
Gy l den l øv e , Scepteret til Stor-Kantsleren, Grev Re-
vent l ow, Sværdet til General-Admiral Baron J u e l og
Æblet til Statholderen, Frederik A h l e f e l d t ; endelig
overgav ban begge Ridderordener til Gehejmeråd Kay
Rum ohr, som var den ældste Ridder af Dannebrog
ordenen.
Nu forlod Processionen Capellet. — Forrest kom
Blodfanen, Frydefanen, Sørgefanen og Staldmesteren
i den gyldne Rustning; dernæst bleve Regalierne og
Ridderordenerne bårne på kostbart broderede Puder
foran Kongens Kiste, som blev stillet på Ligvognen,
medens disse bares op ad Kongens Trappe og toges
under Forvaring.
Slottet var prægtig oplyst og behængt med cou-
leurte Lamper, smykkede med kronede Dødninghoveder.
Rundt om i Slotsgården stod Søjler med flammende
Urner, og i dens Midte var der rejst en glimrende
Æreport, som var
80
Fod høj, prydet med et pragt
fuldt castrum doloris og rigt decoreret med Billed
støtter, Søjler og sindrige, malede Emblemer.
I Gården og på Slotspladsen ordnedes det stor
artede Sørgetog.
Forrest var en Escadron af Kongens Hestgarde,
der drog frem med dæmpede Paukehvirvler.