143 / 185
129
sig til et Ror, den anden hæver en Merkurstav. Troens
Genius med Kors og K alk læner sig ydmyg til Fod
stykkets nederste Trin, og som en Hentydning til Kon
gens Valgsprog „Pietate et Ju stitia“ sidder den jordiske
Retfærdigheds Gudinde med Vægt og Sværd ved Kon
gens Fødder og kysser hans Livs Genius, som hviler
på en Hob pragtfulde Tropæer og er i Færd med at
slukke sin gnistrende Fakkel. — Til denne Gruppe
slutter sig et P ar smukke nøgne Smådrenge, af hvilke
den ene bærer Fredens Olj egren og stirrer opad,
medens den anden har lagt Armen på hans Skulder
og peger på den Lavrbærkrans, hvormed Livets Genius
har smykket sine Lokker. — Til Højre sidder Histo
riens Muse, som har endt sin Gerning og synes at tyde
de mægtige, beskrevne Tavler for Fremtidens Genius,
der ivrig gransker Kongens Fæ rd , medens Fama bre
der sine store Vinger og flyver bort for at udbasune
hans Hæder over den vide Verden. — En Dreng
stiger opad med en stor strålende Stjernekrans, der
vistnok er Symbol på Kongens Heltegerninger. Den
evige Retfærdigheds Genius, som er kendelig på Scep
teret, daler ned og holder Udødelighedens Krone over
Majestætens Hoved, medens Hærskarernes Mangfoldig
hed flokkes i vide Kredse og i tavs Forundring
betragte Kongen og den glimrende K ran s, der kaster
sine blændende Stråler over hele Rummet i sådan
Fylde, at de nå ned til de lavere Himle, som ere op
fyldte af Symboler for de Velsignelser, der ere bievne
Landene til Del under C h r i s t i a n den F e m t e s R e
gering: Som Sindbillede på Frugtbarhed og Velstand
ligger Ceres i Forgrunden til Højre; hun har A x i
Håret og i Hånden, hun holder et Overflødighedshorn,
9