145 / 185
131
Det ligger udenfor Forfatterens Område at skildre
Ch r i s t i a n den F em t e s Forhold til Samtiden. Her
skal kun peges på, at fra et fjernere Standpunkt, gen
nem culturhistoriske Undersøgelser, får man Indtryk af,
at Kongen i mange Måder var en djærv og dygtig
Personlighed, der stod som Repræsentant for den ældre
Tid. — Det Tidsrum, hvori han levede, er kun lidet
tiltalende; den Flok, der stræber efter ydre Skin, har
næppe nogensinde stået i grellere Lys; det Skønne
viser sig kun glimtvis og bryder snarere frem til Trods
for Tidsånden end båren af denne. — Som endnu et
Vidnesbyrd om Lysglimtene hidsættes K i n g o s Hilsen
til C h r i s t i a n den F emt e i Anledning af Kongens
Hjemkomst fra Krigen den
2 9
. April
1 6 7 9
.
„Bred ud dit Blomster-Telt, Bu Kongens Føde-Måned!
Bedugge kraftelig den Jord., hvor før lå dånet
Den vintertvungne Rod! Dryp ned til Velkomst-Tegn
Mod Kongens Komme med en frugtbar Kvæge-Regn!
Smil så, Du Himmel-Sol, med dugfuldt Pige-Øje
Bag askefarvet Sky! Lad dine Stråler bøje
Til Jordens „Grylde-Frø“ xj, at det kan Hjerte få
Og for sin Konges Fod smukt himmelfarvet stå!
ad en af Havens Oanaler, er ved at støde fra Land, medens
Merkur, der styrer Båden og er fremstillet som en lille
Dreng i Silkebluse og Ringbrynje, præsenterer Staven og
svinger et skinnende Dannebrog til Farvel. C h ristia n den
S y v e n d e og F r e d e r ik den F em te ile hinanden i Møde
med udbredte Arme og ere begge i fuld Gala ligesom alle
de andre Konger af den oldenborgske Stamme, der stå tre
og tre i Rad pyntede hver med sin Tids Ordener og Insig
nier. De øvrige Figurer ere kun Staffage, og den eneste
Tanke, der er udtrykt i Billedet, er Subordination i dens
yderste Conseqventser.
i) Gryide, gryile, grilde er Betegnelse for Korn, som er be
gyndt at slå Rod og skyde Spirer (Vidensk. Selsk. Ordb.).
9
*