165 / 185
151
der vistnok vare lige så pyntelige som de gammeldags,
om de end vare mindre kostbare x).
Hvad Trosset angår, da lånte Kongen som bekendt
ved festlige Lejligheder Tapeter, Sengeklæder, Dække
tøj og andet Løsøre hos sine Undersåtter. A f Rente-
mester-Regnskaberne se vi, at hvis dette blev borte
undervejs, eller medens det var i Brug, erstattede Kon
gen kun Halvparten af dets Værdi2). Denne ejen
dommelige Måde at erstatte lånte Sager på finder
måske sin Forklaring i, hvad der fremgår af F r e d e
r i k den T r e d j e s Lyseregnskaber, at samtidig med
Genstandene sendtes Personer, som skulde tage Vare
på dem, medens de vare i Brug; Tabet kunde altså til
Dels tilskrives Långiverne.
Under sædvanlige Forhold måtte Hoffet selvfølgelig
selv have det nødvendige Løsøre. Alt hvad der behø
vedes af Requisiter samt største Parten af det, der
var nødvendigt til Værelsernes Udstyrelse, måtte altså
føres fra Landsdel til Landsdel, og Fragt for „det
Skib, der førte Kongelig Majestæts Sølvkammer og
andet Gods“ , hører derfor til de hyppige Poster i
Rentemester-Regnskaberne3).
h Rentem. Regnsk. 15 5 1: 76 Lod Sølv til 2 Halsbånd til
Hunde; 4 dobbelte Hucater at forgylde dem med. — 4372
Lod Sølv til 2 dito; 4 dobbelte Ducater til Forgyldning. —
84 Haler Sølv til 3 dito. — E t Sølv-Halsbånd med Våben
på til Hertug F r e d e r ik s Hund. — Guldsmedens Arbejdsløn
for 9 Halsbånd 20Rdl. — 1572: Halsbånd til Kongens Myn
der, af rødt Fløj el stukket med Sølvtråd og rød Silke.
2) Rentem. Regnsk. 1562: 40
fy
til nogle Borgere i Landskrone
for Tinfade, Talerkener, Lysestager og Duge, som bleve
borte i Kroningen; „Der for betaltes dennem Halvparten,
som O lu f H em m in g sen Borger der sammesteds annam
mede“ .
3) Det er unødvendigt at føre Bevis for, at Slottene rundt om