167 / 185
153
Kongerne havde selv en Mængde Heste og Vogne
og som Følge deraf et stort Antal Staldbetjente x). De
anvendte meget på at holde Køretøj og Ridetøj i for
trinlig Stand, og særlig vare Hestene pragtfuldt udstaf-
ferede.
Vognene fra F r e d e r i k den A n d e n s Tid ken
des både fra indenlandske Billeder og fra Regnskabs
posterne.
Rustvognene, som vare de talrigste, måtte være
både lette, rummelige og lukkede. De havde derfor
Kurve-Fading („Vogn-Kurv“ ), over hvilken der var an
bragt en Række Bøjler, som vare overspændte med et
Lærreds Dække, over hvilket der atter var anbragt et
groft Klædes „Spærklæde“ . — Rustvognene havde altså
samme Form som en Del af Nutidens Fragtvogne og
adskilte sig vistnok kun væsenlig fra disse ved, at de
vare mindre og pynteligere. — Fadingen var malet
sort. På hver Side af Vognen sad Rigets Våben malet
på Blik i Farver og Guld. Spærklædet var snart sort,
snart rødt; de Rustvogne, som havde grønt Spærklæde,
synes særlig bestemte til Jagt-Brug. — En Vogn med
Spærklæde var altså ikke, således som anden Steds er
sagt. en Vogn med Himmel, bestemt til at befordre
Personer; blandt Noterne skal særlig peges på den fra
1 5 5 8
, der omtaler Spærklædet til Rustvognen, som
blev sendt til Churfyrsten med Mjød, Sild og Tør-Fisk.
De lukkede Vogne, hvori Hoffet og Adelen kørte,
lignede Rustvognene. På Billederne adskille de sig
kun fra disse ved at have en Dør på Siden. Fadin
i) I F r e d e r ik den A n d en s og C h r is tia n den F je r d e s
Tid c. 100 Personer.