Dværgene og Dværgkvinderne vare selvfølgelig
Rariteter. Den liden Grev H a n s og Frøken E l s e l i l
stode højt i Majestæternes Gunst. Dronningen gjorde
en Gang et B a l for E ls e lil1), og sammen med Ju le
gaverne til Kongehuset var der idelig Sølvbægere,
Snustobaksdåser, Paradekårder og lignende elegante
Ting til disse Småfolk. Frøken Elselil havde sin egen
line Fløjels Lænestol i Dronningens Kammer, og Grev
Hans boede i et hyggeligt Værelse øverst oppe i det
store Trappetårn, hvor han som en Fugl i Reden, højt
over alle andre på Slottet, havde den prægtigste Ud
sigt og uden at forlade sin Stue kunde holele Øje med
alt, hvad der skete hele Byen rundt2).
Negerne fik en omhyggelig Opdragelse, for at de
kunde skikke sig høvisk i Majestæternes Nærværelse.
De vare pragtfuldt klædte i røde og blå Farver og havde
skinnende Turbaner med hvide Plumager. Enten tjente
de som Slæbbærere og Kappedragere, eller de syslede
med anden Opvartning i Gemakkerne; men før de fik
Ansættelse ved Hove, vare de ligefrem Handelsvarer,
og 1686 betaltes 120 Kroner for en Mor og 148 Kroner
for en Morinde. Hvor godt de end bleve behandlede,
synes de dog ikke at have befundet sig vel så højt
mod Nord, og når de bleve store, fik de ofte Hjemlov
til de varme L an d e 3).
En Følge af Tidens Sværmeri for det picante var,
at der med stor Iver samledes Rariteter til Kunstkam
meret, og når Kongen kom i Besiddelse af et eller
0 Rourér Journ.
2) Particulairk. Regnsk. — .Kjøbh. Slots Invent. Regnsk.
3) Particulairk. Regnsk.