48 / 185
34
40 Kroner årlig, som regelmæssig udbetaltes en gam
mel Mand for Ny tårsvers 1). Datidens Poesi var iøv-
rigt ofte ligeså fattig på Indhold som rig på Ord, og
det vrimlede med V ers, da selv Ansøgninger skreves
på Rim.
Således blev C h r i s t i a n Mu u s kaldet til
Ribe Bispestol 1 70 1 , efter
at Frederik den Fjerde
allernådigst havde bevilget efterstående Ansøgning:
Stormægtigste Monark! Bisp Anker siges død,
Og Kaldet er vacant. Ens Død en Andens Brød.
Vil Gud og Frederik, at Lykken træffer mig,
Indtil jeg også dør, jeg takker liam og D ig 2).
Christian den Femte modtog blandt andre en An
søgning om. et Præst'ekald,hvor der er lagt endnu
mindre Skjul på, at Kaldelsen var en Forretningssag,,
og Candidaten, J e n s K r a g h , havde samtidig indgivet
et Andragende til Dronningen, i hvilket han udbad sig
en af hendes Majestæts Kammerpiger til Hustru. B re
vene ere Beviser på, hvor frit man turde tiltale den
enevældige Konge og hans Dronning; men da de begge
ere uden Dato, og da der i Christian den Femtes Tid
er ansat flere Præster af dette Navn,
mådethenstå
uafgjort, om Ansøgningerne ere tagne
til Følge. Den
til Kongen gengives her noget forkortet; Candidaten
skriver, som følger:
Nu er min Kjole syet, og min Bonnet3) er færdig,
Og hvad mig selv angår, jeg dygtig er og værdig.
Nu er jeg given an hos Bispens Famulum,
At han mig sætte kan i Deres Flumerum,
Der første Gang skal frem for Fader selv at læse.
*) Particulairk. Begnsk.
2) Rostgårds Manuscsml. 237 K . Universt. Bihi.
3) Ifølge Moth en trind Hat, flad oventil, som kun Købståd-
Præsten måtte bære.