31
sådan Tilladelse og bevilgede fri Acces og Adgang ikke
af en eller anden skulde misbruges Os selv til For
hindring og Umagelighed, have Y i allernådigst for godt
anset efterfølgende Gemaks-Qrdinants derom at be
skikke og forordne.4 — Efter denne Indledning følger
en Alængde Bestemmelser, som vise, at der ved Ud
trykket „alle og enhver“ dog kun skal forstås Kangs-
personer samt fornemme Borgere og. Gejstlige, eller
hvad man den Gang betegnede mecl „honnette og
skikkelige Folk“ . Blandt disse måtte største Parten
kun komme i det yderste Forgemak, medens de særlig
Udmærkede kom nærmere og nærmere til Kongen, alt
eftersom de vare fornemme til, og Kammerherrerne
skulde have flittig og god Indseende med, at de Til
stedeværende ubrødelig overholdt de givne Kegler, og
sømmelig advare enhver, så ingen kom videre, end
foreskrevet stod1).
Vor Tid vil selvfølgelig finde Datidens Lighed og
Frihed i høj Grad indskrænket; men hertil er at be
b Kammerherre-Værdigheden stammer fra Dørvogter-Embedet.
Ifølge C h r is tia n den A n d en s Hof-Reglementer var Dør
vogteren eller Dørsvenden en fornem Mand, til hvis Bestil
ling det også hørte, at han skulde følge Kongen i Byen og
bære Lygten for ham. — Kammerherre-Høglen blev oprin
delig båren i Bæltet, således som det f. Ex. kan ses på et Por
trait af V e la s ques de S ilv a , malet af ham selv, stukket af
F r a n c e s c o C e c c h in i. I C h r is t ia n den F em te s T id og
hundrede År efter var Guldnøglen — som for Overkammer
herrernes Vedkommende var besat med Ædelstene — så
stor som en almindelig Dørnøgle og blev baren „i en blå
Båndsløjfe på Lommetasken, foran til Højre“ (Moths Ord
bog. — Sml. Gamle Malerier f. Ex. på GI. Estrup. Da
Kjoleskøderne bleve smallere, måtte den selvfølgelig rykke
tilbage, og således kom den til at indtage sin nuværende
Plads.