BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

Eigsråclet og forlangte, at de, som stode nærmest,

skulde tage fat på Kronen og hjælpe ham at sætte den

på Kongens Hoved, medens de fjernere stående, som

ikke kunde na Kronen, skulde strække Hænderne ud

imod den og derved tilkendegive, at også de toge Del

i Handlingen; thi, føjede han til, „det er Eders egen

Æ re, og der ligger Eder stor Magt på“ . — Idet K ro

nen blev sat på Kongens Hoved, nedbad Ordinator

Herrens Velsignelse over ham.

I Begyndelsen a f den

dermed forbundne Tiltale kaldtes Kongen endnu „Eders

Nåde“ ; men fra det Øjeblik, Kronen havde berørt hans

Hoved, tituleredes han „Deres Majestæt“ .

Medens

Kongen endnu knælede, overgav Ordinator ham Scep

teret og Æblet og udlagde deres samt Kronens sym

bolske Betydning.

Under en Pause havde Kongen

overgivet Sværdet, Scepteret og Æblet til dem, der på

Embedsvegne skulde forvare disse Regalier for ham.

Da Talen var til Ende gav Ordinator Kongen Hånden,

og nu forkyndte Trompetfanfare, at selve Kronings-

Ceremonien var til Ende.

Da Musikken tav, messedes: „Te deum laudamus“

og „Salvum fac populum tuum Domine“ ; hvorpå Kongen

knælede og modtog Ordinators Velsignelse.

Dernæst

tiadte han hen for Alteret med draget Sværd

højre

Hånd og læste Søndagens Evangelium med høj Røst

til Tegn på, at „han viide tjene Evangelio og sine

svorne Undersåtter med Sværdet“ . E fter at Evangeliet

var læst, tog Kongen atter Plads og blev siddende, til

den kirkelige Del af Festen var sluttet med Bøn og

Velsignelse samt Messen: Da pacem Domine in diebus

nostris.