40 / 185
26
denne og Valg-Kongens Kronings-Act, skal her slutte
lig anføres et Exempel på den sidstes Ceremoniale.
P å den bøndag, Kroningen skulde gå for sig, red
den udvalgte Konge til K irke i en Dragt, der ikke
afveg fia Adelens hverken i Snit eller Kostbarhed.
Hans Plads under Bære-Himlen — og intet andet —
betegnede ham som Hovedpersonen i det pragtfulde
Optog, hvor de fire ældste i Kigsrådet, der red foran
Kongen og bar hver sin Kegalie, særlig tiltrak sig Oj>
mærksomheden.
Når Toget var ankommet til K irken , modtog Or-
dinator det i Døren og førte Kongen op i Choret.
Derpå knælede de ovennævnte fire Kigsråder for A l
teret — en efter en — og ofrede hver sin Kegalie på
Alterbordet; hvorpå Ordinator bad en kort Bøn og
holdt en Tale til Folket, i hvilken han lagde dem
Kronings-Actens Betydning på Sinde.
E fter at Indlednings-Talen var til Ende, og „Veni
sancte spiritus4 var messet, førte Rigsråderne Kongen
frem tor Alteret, hvor han knælede og bad. Dernæst
trådte Kantsleren hen til Ordinator og forlangte, at
han skulde salve den udvalgte Konge, overgive ham de
Regalier, der vare ofrede på A lteret som Tegn på. at
kongeligt Herredømme var Guds Indstiftelse, og bede
om Herrens Velsignelse til, at samme udvalgte Konge
måtte styre R iget til Guds Æ re og Undersåtternes
Bedste. Hvorpå Ordinator svarede, at eftersom R ig s
rådet på Rigets "Vegne begærede, at han på Guds
Vegne skulde „ordinere4 den udvalgte Konge, da
gjorde han det hjertelig gerne og var villig til at
tjene dem.
Derpå vendte Ordinator sig til Kongen og forma-