121 / 232
120
FRA LIVET I ALDERSTRØST
han vundet baade den lille og store Sølvmedalje. Han var i det Hele en talent
fuld Mand, der i en Aarrække (1843-61) var Malerlavets ansete Oldermand, fra
1849 til 1857 var han ogsaa Borgerrepræsentant. Som Formand i Haandværker
foreningen fungerede han kun et Aar (1852-53), men han var stadig endog meget
ivrig med i Kampen for Lavenes Bevarelse (s. ovfr. S, 58). Hos denne i Aaret
1800 fødte Mand skete der imidlertid i hans sidste Aar et saa stærkt Nedbrud,
at han i 1874 flyttedes fra Alderstrøst til Almindeligt Hospital. Her blev han
dog ikke, Familien traadte til i 1876, hvorefter han endelig døde den 9. Februar
1879. Tillys Skjæbne er en af de Livstragedier, som selv „Alderstrøst" ikke
formaar at afværge.
Har der været forhenværende Medlemmer af Haandværkerforeningens Be
styrelse mellem Alderstrøsts Beboere, har der ganske naturligt ogsaa været
Enker efter saadanne. Her kan nævnes Murmester Kornbechs Enke (1879-89),
Farver og Fabrikant C. Schleisners Enke (1894-1907) ligesom Guldsmed P. Weikerts
Enke (1892-98) og som endnu boende dér Drejermester Lindhards Enke (fra 1906).
I denne Forbindelse skal det ogsaa særlig nævnes, at Krigsraad Lasenius Kramps
Enke Christiane f. Frolich har haft sin Bolig her fra 1879 til sin Død i 1889, lige
som at Enken efter Arkitekt J. H. Nebelong, der jo opførte to af Norrebro-
Afdelingens Bygninger, Mellembygningen og Flojen mod Baggesensgade, Pro-
fessorinde Christiane Nebelong f. Wunderlich, der fik Bolig i Alderstrøst 1871,
stadig bor her som Stiftelsens ansete Ældste, rask og rorig trods sin hoje Alder.
Hun er født den 7. April 1816 og fylder altsaa iaar 96 Aar. Blandt de notable
Beboere skal her endnu nævnes Lasenius Kramps Datter Frk. Emilie Kramp (fra
1889) og Malermester Geislers Datter Frk, Wilhelmine Geisler (fra 1894).
Som det af nedenfor trykte Bilag 9 vil ses, er der ikke det Haandværksfag,
som ikke har haft eller har Medlemmer i Alderstrøst. Som sig hør og bor, op
træder vort storste Haandværksfag, Skomagerne, talrigst. Derefter følge efter
hinanden Skræderne, Snedkerne, Smedene, Malerne osv. Selv smaa Fag kunne
være ganske talrigt repræsenterede, og det har saaledes sin Interesse at gjen-
nemløbe f. Ex. Fortegnelsen over Stiftelsens Beboere fra Instrumentmagerfaget.
Instrumentmager og Oberstlojtnant C. A. Lerra (1870-71) minder ved sit Navn
om de italienske Barometermagere, der for godt og vel hundrede Aar siden
optraadte her i Landet, og Instrumentmagerenken V. C. Cotzand (1886-98) hørte
til en Slægt, hvis Medlemmer fra c. 1775 til langt ind i forrige Aarhundrede
spillede en Rolle som kirurgiske Instrumentmagere i Kjøbenhavn, Instrument