127 / 232
126
FRA LIVET I ALDERSTRØST
Efter det ovenfor meddelte kunde man muligvis fristes til at tro, at Livet i
Alderstrøst altid er en helt lys Idyl. Men selvfølgelig er det ikke saaledes. Ver
dens sædvanlige Uro naar ogsaa herind. I Maj 1872 sker der Attentater paa
Stiftelsens Ruder udimod Baggesensgade, og i Avgust 1882 er der tilført Inspek-
tionsprotokollen Følgende: „Igaar maatte jeg lade Politiet transportere Korfitsens
Son ud af Stiftelsen, da han ikke med det gode vilde gaa; han havde i nogle
Dage opholdt sig hos Faderen, men da jeg erfarede, at han ogsaa var der om
Natten, kunde jeg ikke lade det gaa længere1'. Uregerlige og mindre heldige
Sonner have i det Hele oftere vakt Uro. 1908 forbrød saaledes en Stolemager
enke sin Fribolig, da en Son trods gjentagne Advarsler vedblev at svire hos
hende baade Dag og Nat, og i 1910 skete det Samme med en Smedeenke.
Hun vedblev med at have fulde Sonner tilhuse i sin Lejlighed. Og der er ogsaa
sket andre mærkelige Ting. Da en Fabrikant og hans Hustru havde faaet en
Bolig tilstaaet, flyttede kun han ind, Hustruen holdt sig borte, men da han i
1886 var afgaaet ved Døden, vilde hun som Enke gjærne have Friboligen, men
efter Stiftelsens Grundbestemmelser havde hun nu ingen Ret til den og maatte
afvises. I 1890 stillede det sig paa en noget lignende Maade med en Tømmer
mester. Han havde et Par Aar for opnaaet en Fribolig, men benyttede den
saa godt som aldrig, kun nu og da en enkelt Nat. Ogsaa overfor ham maatte
da Reglementets Bestemmelser komme til Anvendelse.
I den lille Verden, som omgives af Alderstrøsts Mure, kan der ganske som
i den store Verden udenfor, finde Kampe og Brydninger Sted, men paa eet
Punkt ere disse to Verdener dog væsensforskjellige. Verdenen i Alderstrøst
bestaar kun af gamle Mennesker, og i saa Henseende er det betegnende, at
den eneste Forening, der har dannet sig i den, er den 1903 i Afdelingen ved
Norrebrogade stiftede Forening „Det sidste Farvel fra Alderstrøst", Den har
til Formaal at skabe saa megen Hygge som muligt ved afdøde Beboeres Be
gravelser, Den lægger en Palmekrans med signerede Baand paa dens Med
lemmers Kister og sorger for, at et Følge ledsager dem fra Alderstrøst til
Kirkegaarden, Det er Haandværkernes fra Fortiden kjendte gode Kammerat
skab, der her viser sig for at yde Hjælp ogsaa udover Døden, og der skal her
peges paa, at Formanden for denne Forening er den gamle Malermester, Af
delingens Inspektør Victor Hansen, hvis Forhold til Beboerne ogsaa kan ses af
en anden Sag, Da hans Søster, Frk, Ida Hansen, der styrede deres lille Hjem
i Stiftelsen, i 1908 afgik ved Døden, oprettede han „Victor Hansens og Søster