122 / 232
FRA LIVET I ALDERSTRØST
121
mager J. P. T, Korfitsen (1877-82) er Fader til den talentfulde, men burleske For
fatter Valdemar Korfitsen, Symaskinefabrikant J, C- Beitzel (1905), en oprindelig
Smed, drev en Tid en ganske bekjendt Symaskineforretning her i Byen, og saa
staa vi endelig ved Mekanikus Sorensens Enke (1870-1908). Hendes Mand var
Sættemaskinens bekjendte Opfinder, Typograf Chr. Sorensen, der ved Verdens
udstillingen i Paris 1856 i hoj Grad vandt baade Ære og Berommelse. En
Datter, Frk, Christiane Sorensen, skal her endnu nævnes paa samme Maade som
de ovenfor nævnte Frøkener Kramp og Geisler. Hun havde en Tid boet i
Alderstrøst som sin gamle Moders Medhjælp efter en Tilladelse, som Stiftelsen
ofte giver, men da Moderen afgik ved Døden, fik hun sin selvstændige Bolig,
og samtidig oprettede hun et Legat paa 10,000 Kr., hvis Renter tilhøre hende,
saa længe hun lever, men derefter tilfalde Alderstrøst. Legatets Navn er „Chri
stian Sorensens Mindelegat",
Der kunde være Mange endnu at nævne, Saaledes Sadelmagermester
Casper Kohlert (1876-78), der en Tid blev en Del bemærket paa Grund af hans
store Lighed med Napoleon III, Malermester T. P, Gram (1884-1888), der var
Severin Jensens Læremester, Malermester Vilhelm Schionning (1891-03), der var
Lærlingeforeningens Stifter og en stor Patriot, Stolemager L. F. F, Gislund (1893-94),
der en Tid havde en anselig Forretning paa Kjøbmagergade, osv, osv. Særlig
skal her endnu nævnes den Mand, der ses paa omstaaende Billede i sin hyg
gelige Bolig, den udmærkede Bogbinder J, L, Flyge (f, 1849), der, etableret i 1880
i saare beskedne Forhold, hurtigt ved sin Dygtighed oparbejdede en anset For
retning, Han er en Mester i Lædermosaik, og talrige efter Kunstnertegninger
udførte skjonne Bogbind ville i lange Tider lade hans Navn blive erindret. Da
ramtes han i 1910 af et Slag, og han og hans Hustru høre nu til de Mange, der
velsigne Haandværkerforeningens gjæstevenlige Asyl, Ved sin Forretnings 25-
Aars Jubilæum i 1905 udsendte Flyge et lille Skrift, der giver god Besked om
hans Virksomhed, og det skal erindres, hvad han deri siger om en af de Mænd,
der har spillet en væsentlig Rolle ved Alderstrøsts Tilblivelse og Udvikling,
Flyge fortæller her — med berettiget Stolthed forøvrigt — hvorledes han efter
at have arbejdet et Aar som Svend hos sin dygtige Læremester A, F. Jiirs, „en
gageredes" af D. L. Clément, „Datidens storste kjøbenhavnske Mester", og han
tilfojer endnu: „at blive tilbudt Plads paa denne Mands Værksted var et efter
tragtet Maal for den Tids unge Ærgjerrigheder blandt Svendene".
Som ovenfor meddelt boede Christian Sorensens Enke paa 38te Aar i
16