133 / 232
132
CARL R. ETTE
vatoriet paa Volden udfor Rosenborg Slot, ved Kommunehospitalet, Ombyg
ningen af Svaneapoteket, ved Opførelsen af Aluminia, de Classenske Boliger
osv., ikke at tale om at han for egen Regning opførte nogle Ejendomme, navn
lig paa Terrænet mellem Norrebro og Jernbanen. Han fik dog Tid til i 1862
at deltage i den Tur til Verdensudstillingen i London, som Haandværkerfor
eningen foranstaltede med Marinens Dampskib Hekla, og den 31. Avgust 1867
ægtede han paa god gammel ziinftig Maner sin Læremesters Datter Laura
Olivia Unger.
Der var konservativt Blod i ham. Han fulgte Traditionerne i Murerlavet
ved, efter at være bleven ansat ved Brandkorpset, at tage Officersexamen,
hvorpaa han gjorde Tjeneste ved Korpset som Lojtnant og Adjudant. Han
kom ogsaa til at indtage en Stilling i Lavet. Da Murmester Kornbech i 1868
afgik som Oldermand, blev Murmester Niels Mathiesen valgt i hans Sted og
samtidig Ette og Murmester Peter Ph. Petersen til Bisiddere, hvorpaa Lavet i
ikke mindre end 22 Aar forestodes af denne Bestyrelse, altsaa lige til 1890.
En hel Side af den nyere Udvikling var imidlertid Ette haardt imod. Hans iv-
rige og myndige Væsen kunde ikke komme ud af det med den socialistiske
Bevægelse, og da han økonomisk saa sig i Stand dertil, opgav han i 1875 at
føre Forretning som Murmester, han havde nok at gjore paa anden Maade.
Han var saaledes bl. A. kommen ind i Haandværkerforeningens Bestyrelse.
Da Foreningens Generalforsamling den 5, Maj 1869 valgte ny Bestyrelse, og
Snedkermester J. Cortsen blev Murmester Kornbechs Efterfølger som Forenin
gens Formand, faldt der nogle Stemmer paa Ette, dog ikke nok til at han blev
valgt, men da to af de Valgte afslog at modtage det paa dem faldne Valg, ryk
kede han dog ind i Bestyrelsen, hvor der strax blev lagt Beslag paa hans Ar
bejdskraft. Han blev sat til som Inspektør at bestyre Foreningens Ejendom i
Kronprinsensgade og blev Medlem af Bibliotekskomiteen, Hans Stilling i Be
styrelsen var dog endnu ikke sikker. I Oktober 1874 blev han ikke gjenvalgt.
To Aar efter samlede Stemmerne sig dog paany om ham, og nu bevarede han
sin Plads i Haandværkerforeningens Bestyrelse uafbrudt til sin Død. Strax ved
sin nye Indtrædelse i den fik han sine gamle Poster igjen, men hvad der var
af endnu storre Betydning, var, at han, da Bogbinder Clément døde den 15.
April 1877, strax blev valgt til hans Efterfølger som Kasserer ved Alderstrøst.
Nu begyndte et Arbejde, der lidt efter lidt lod ham blive den, der væsentlig
styrede denne Foreningens store Stiftelse.