134 / 232
CARL R. ETTE
133
Ette begyndte med at ordne dens Arkiv, særlig dens Legatdokumenter, og
han fæstede derefter sin Opmærksomhed paa Alderstrøsts Hovedport ud imod
Norrebrogade, hvor man havde begyndt at opsætte Navnene paa Stiftelsens
Velgjorere. Han fik den dekoreret, brolagt med Marmorfliser og derpaa Vel-
gjorerfortegnelsen hensigtsmæssigt ordnet. Dette ganske betydelige Arbejde
varede ind i 1878, men særlig fik han Lejlighed til at vise saavel sit Kjendskab
som sin Kjærlighed til Alderstrøst, da der ved Lotteriindtægtens ovenfor nævnte
betænkelige Dalen opstod en Frygt for, hvorledes Fremtiden vilde stille sig.
Han forelagde da i Februar 1881 et helt lille Skrift i litografisk Fremstilling:
„Om Stiftelsen Alderstrøst og om dens Udvikling i den nærmeste Fremtid",
hvori han Aar for Aar gjor nojagtigt Rede for den Indtægt, Lotteriet har bragt,
de Bidrag, Haandværkerstanden har ydet, og de Legater, der vare blevne
skjænkede, idet han tillige viser, hvad der herfor er præsteret i Friboliger
samt i anden Hjælp til disses Beboere, hvorpaa han ender med at belyse Ud
sigterne for Fremtiden, som efter hans Mening vare gode. Selv om Lotteri
indtægten vedblivende vilde gaa ned, ja muligvis helt ophøre, gjor han gjennem
Beregninger Rede for, at Alderstrøst i 1890 vil kunne virke med lutter Fri
boliger og ved Siden heraf kunne yde deres Beboere en jævnt voxende aarlig
Hjælp. Ja han peger tilsidst paa Myligheden af at kunne „paabegynde Op
førelsen af den første og forhaabentlig i en ikke fjærn Fremtid jævnbyrdige
Pendant til det nuværende Alderstrøst."
Til denne Beretning meddelte han nu hvert Aar et „Suplement", hvori han
gjor Rede for Udviklingen, og for hvorledes den stemmer med hans Bereg
ninger. Da han i Januar 1887 sender Bestyrelsen sit sjette Suplement, er det
med en vis Stolthed, at han meddeler, at Alt væsentlig er gaaet som af ham
paaregnet, og at alle Stiftelsens 195 Boliger nu, tre Aar for 1890, ere frigivne
„i Anledning af Jubilæet", Alderstrøst kunde den 26. Februar 1887 fejre sit
25-Aars Jubilæum, som den jo ogsaa gjorde. Med et stort Arbejde og en
næsten minutiøs Agtpaagivenhed havde han i de forløbne Aar levet og aandet
for at føre Stiftelsen fremad, men derfor var dens Jubilæum ogsaa, som om det
var hans eget Jubilæum, Det har afgjort for ham været et stort Ojeblik, da
han ved Festen talte for Alderstrøst og udbragte et Leve for denne Stiftelse
og dens Beboere, „de omtrent halvtredje Hundrede hæderlige Gamle", der leve
dér „lykkelige og veltilfredse over det hyggelige Hjem, de dér have fundet paa
deres gamle Dage", og saa havde han endda den Glæde at kunne udtale Haabet