CARL R. ETTE
137
foreningen m. fl., foruden selvfølgelig Borgerrepræsentationen, men det skal
særlig bemærkes, at Damerne i Soldins Stiftelse lagde en Krans paa hans Kiste
ligesom Beboerne i Alderstrøst; den sidste var en Sølvkrans. Pastor Steen
talte over Ordene „Gjor Regnskab over Din Husholdning" og skildrede ham
som den tro Husholder. Medlemmer af Haandværkerforeningens Bestyrelse bar
hans Kiste ud af Kirken.
Som det af det Ovenstaaende fremgaar, havde Ette været knyttet til Meget,
men han hørte væsentlig hjemme i Haandværkerforeningen, og han var inderligst
knyttet til Alderstrøst, Da han takkede for den Ære, Haandværkerforeningen
viste ham ved at gjore ham til Æresmedlem, sagde han, at Arbejdet ved Alders
trøst havde været „hans Livs kjæreste Gjerning". Det er derfor kun naturligt,
at han i 1891 meddeler Haandværkerforeningen, at han og hans Hustru i 1881
under Mærket „Et foreløbig unavngivet Ægtepar" havde skjænket et akkumule
rende Legat til Alderstrøst; det var den Gang naaet til en Storrelse af 5000 Kr.
Saa længe enten han eller hans Hustru levede, skulde de dog bestemme, hvem
der eventuelt for Livstid skulde nyde dets Renter, først derefter skulde de
komme til ligelig Fordeling mellem Stiftelsens Beboere. Det var stærke Baand,
der bandt ham til Alderstrøst, men paa sin Gjerning her kunde han ogsaa se
med Tilfredshed. Da Kaspar Rostrup den 17. Juli 1903, som ovenfor nævnt,
afslørede hans Buste ude i Alderstrøsts forreste Gaard, fremhævede han, at
Ette havde haft den Lykke, at denne Stiftelse i de 25 Aar, han ledede den,
forøgede sin Formue med over een Million Kroner, fra noget over 700,000 Kr.
til noget over 1,800,000 Kr., og saa fortsætter han saaledes: „En saadan Frem
gang opnaas selvfølgelig ikke, uden at der lægges et Arbejde ind, og dette Ar
bejde lagde Ette ind — vi vide alle med hvor stor Iver, Energi og Dygtighed.
Derfor skylde alle vi, der vare hans Kolleger, og alle Stiftelsens Beboere ham en
inderlig Tak“ , Og der er ingen Tvivl om, at den talrige Forsamling, der hørte
Talen, enstemmigt sluttede sig hertil. Ettes store Fortjenester af Alderstrøst
ville erindres længe.
18