Previous Page  141 / 232 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 141 / 232 Next Page
Page Background

først Snedkermester Rostrups Ejendom i 1873. Her har muligvis Sagførerfuld­

mægtig Kaspar Rostrup haft en Finger med i Spillet. Han var den Gang for­

lovet med Frk. Vitta Barfod, en Præstedatter fra Lille Lyngby ved Arresø, hvor

han havde haft sin Gang fra ung Student, og han saa, hvorledes hans Fader

begyndte at blive skrøbelig. 1872 skriver han til en Svigerinde: „Fader er nu

ret rask, skjondt ikke saa let tilbens som for sin Sygdom“ , og rask blev han

aldrig mere, men desuagtet blev han en gammel Mand, han døde først i Januar

1886 i sit 80de Aar. Sonnen maatte mere og mere tage sig af Bedriften, og

den 4. April 1873 holdt han Bryllup. I 1878 fik han Procura, men først efter

Faderens Død proklamerede han sig officielt som Haandværker. Det er først i

1886, at han tager Borgerskab som Snedkermester.

Han var ikke helt ung længere den Gang, Han gik i sit 41de Aar. Men

maaske just derfor blev han indenfor Haandværkets Rækker hurtigt en bety­

dende Kraft. Ligesom spøgende tilbød han sin Hjælp, hvor han troede Hjælp

fornøden. Med sit lune Smil, sit urokkeligt gode Humør og sin vidunderligt

udholdende Arbejdsevne vandt han Terræn, samtidig med at hans Optræden var

tilstrækkelig bred og sikker til at vise, at han sad inde med Førerevne. Saa­

ledes i det Lav, som hans Virksomhed strax lod ham blive Medlem af, nemlig

Snedkerlavet. Allerede i 1889 kom han ind i dets Bestyrelse, og efter væsentlig

at have medvirket til Affattelsen af nye Love for det blev han i 1891 Vice-

oldermand for Kjøbenhavns Snedkerlav,

Paa ganske lignende Maade gik det i Haandværkerforeningen, der skulde

blive ligesom Centrum i hans Arbejde for Haandværksstanden, Allerede i 1881

var han bleven Medlem, men det er dog først efter 1886, at han begynder at

spille en Rolle i den, 1889 blev han paa Foraars-Generalforsamlingen indvalgt

i et Udvalg, der skulde omarbejde Foreningens Love, og da det nye Lovforslag,

forelaa paa Efteraars-Generalforsamlingen, var hans Stilling saa befæstet, at han,

da Bestyrelsen efter de nye Love skulde tælle 10 Medlemmer mod tidligere 9,

samtidig med at den gamle Bestyrelse gjenvalgtes, blev dens 10de Medlem, Og

man lærte hurtigt at skatte ham. Jeg har selv hørt den daværende Formand,

Bagermester Lichtenberg udtale sin Glæde over ham. „Rostrup kan jo Alt",

sagde han. Men Rostrup blev nu ogsaa brugt overalt. Da Ette i 1891 trak

sig tilbage som den ene af Foreningens Delegerede i Fællesrepræsentationen,

kom Rostrup i hans Sted; da Snedkermester S. Jorgensen i 1893 ikke ønskede

Gjenvalg som Bestyrelsens Næstformand, valgtes Rostrup dertil, og da Lichtenberg

140

KASPAR ROSTRUP