først Snedkermester Rostrups Ejendom i 1873. Her har muligvis Sagførerfuld
mægtig Kaspar Rostrup haft en Finger med i Spillet. Han var den Gang for
lovet med Frk. Vitta Barfod, en Præstedatter fra Lille Lyngby ved Arresø, hvor
han havde haft sin Gang fra ung Student, og han saa, hvorledes hans Fader
begyndte at blive skrøbelig. 1872 skriver han til en Svigerinde: „Fader er nu
ret rask, skjondt ikke saa let tilbens som for sin Sygdom“ , og rask blev han
aldrig mere, men desuagtet blev han en gammel Mand, han døde først i Januar
1886 i sit 80de Aar. Sonnen maatte mere og mere tage sig af Bedriften, og
den 4. April 1873 holdt han Bryllup. I 1878 fik han Procura, men først efter
Faderens Død proklamerede han sig officielt som Haandværker. Det er først i
1886, at han tager Borgerskab som Snedkermester.
Han var ikke helt ung længere den Gang, Han gik i sit 41de Aar. Men
maaske just derfor blev han indenfor Haandværkets Rækker hurtigt en bety
dende Kraft. Ligesom spøgende tilbød han sin Hjælp, hvor han troede Hjælp
fornøden. Med sit lune Smil, sit urokkeligt gode Humør og sin vidunderligt
udholdende Arbejdsevne vandt han Terræn, samtidig med at hans Optræden var
tilstrækkelig bred og sikker til at vise, at han sad inde med Førerevne. Saa
ledes i det Lav, som hans Virksomhed strax lod ham blive Medlem af, nemlig
Snedkerlavet. Allerede i 1889 kom han ind i dets Bestyrelse, og efter væsentlig
at have medvirket til Affattelsen af nye Love for det blev han i 1891 Vice-
oldermand for Kjøbenhavns Snedkerlav,
Paa ganske lignende Maade gik det i Haandværkerforeningen, der skulde
blive ligesom Centrum i hans Arbejde for Haandværksstanden, Allerede i 1881
var han bleven Medlem, men det er dog først efter 1886, at han begynder at
spille en Rolle i den, 1889 blev han paa Foraars-Generalforsamlingen indvalgt
i et Udvalg, der skulde omarbejde Foreningens Love, og da det nye Lovforslag,
forelaa paa Efteraars-Generalforsamlingen, var hans Stilling saa befæstet, at han,
da Bestyrelsen efter de nye Love skulde tælle 10 Medlemmer mod tidligere 9,
samtidig med at den gamle Bestyrelse gjenvalgtes, blev dens 10de Medlem, Og
man lærte hurtigt at skatte ham. Jeg har selv hørt den daværende Formand,
Bagermester Lichtenberg udtale sin Glæde over ham. „Rostrup kan jo Alt",
sagde han. Men Rostrup blev nu ogsaa brugt overalt. Da Ette i 1891 trak
sig tilbage som den ene af Foreningens Delegerede i Fællesrepræsentationen,
kom Rostrup i hans Sted; da Snedkermester S. Jorgensen i 1893 ikke ønskede
Gjenvalg som Bestyrelsens Næstformand, valgtes Rostrup dertil, og da Lichtenberg
140
KASPAR ROSTRUP