157 / 232
156
SLUTNING
bejdede med Lyst og Iver, og fra 1. Januar 1911 er Dr. polit. Edv. Mackeprang
traadt til. Og se vi nu til Slutning med Kramps Ojne paa Foreningens nu
værende Virksomhed, da tor det formentlig siges, at han Medarbejderen i de
Massmannske Sondagsskoler, Stifteren af Snedkernes Tegneskole og Teknisk
Institut med Sympati vilde have set paa Foreningens virksomme Støtte af den
udvidede Haandværkerundervisning, som Teknologisk Institut har optaget; at han
Stifteren af Haandværkerforeningen med den i den liggende Haandværkerorga-
nisation med Glæde vilde have hilst Foreningens Repræsentantskab i dets nu
værende udvidede Skikkelse; samt at han, der skal være Ophavet til den store
Haandværkerstiftelses gode Navn Alderstrøst, og som flittigt skrev Sange til Fest
dage i den, med Tilfredshed vilde se, at den ved det vedblivende Lotteritilskud
og nogle i Udsigt stillede store Legater forhaabentlig kan blive endnu meget
storre, I den Retning vil Haandværkerforeningens Bestyrelse, der jo ogsaa er
Alderstrøsts Bestyrelse, sikkert med Glæde arbejde videre.
Haandværkerbevægelsen, som Kramp gav et stærkt Stød fremad, har afgjort
en Fremtid, men derfor har det ogsaa sin Betydning at se, at den har dybe
Rødder i Fortiden. Her i Bogen er der vist tilbage til 1835, da Haandværker-
stiftelsen oprettedes, men selvfølgeligt kan der peges endnu længere tilbage. Her
skal blot mindes om Oprettelsen af de Massmannske Sondagsskoler (1800) og
om den Bevægelse, der i det attende Aarhundrede gik forud herfor. Pastor
V, K. Hjort, der den Gang skrev en Række Haandværkersange, skrev da ogsaa
Sangen „Med harmfrit Sind og munter Sjæl“ — første Gang trykt i Borger
vennen for 1802 — hvis bekjendte Omkvæd lyder:
Lyksalig den, der sige kan,
Jeg er en dygtig Haandværksmand,