153 / 232
152
SLUTNING
optraadte mod Foreningen og dens Mænd: „Uretfærdige Beskyldninger og over
drevne Fremstillinger krænkede mange af de hæderlige Mænd, der bestyrede
Lavenes Anliggender, og bidrog til, at der viste sig storre Utilbojelighed til at
indgaa paa Forandringer, end det egentlig var klogt og gavnligt for Sagens Skyld".
De dygtige Formænd fra Haandværkerforeningens første Tid bleve efter
fulgte af andre dygtige Formænd, der saa godt som alle ere omtalte tidligere
her i Bogen. Men nu blev den Tid, de sad som Formænd, væsentlig længere.
Malermester A. C. Geisler var Formand i næsten 10 Aar, Snedkermester J. Cort-
sen i lidt over 19 Aar og Kaspar Rostrup i noget over 14l/2 Aar. Geislers Tid
var Foreningens store Kamptid, Cortsens Tid hørte til dens stille Afsnit med
Arbejde for Ungdommens Oplærelse og de Gamles Understøttelse og Rostrups
er af ham selv betegnet som en Organisations- og Haandværkerbevægelses-Tid,
og heri har han Ret. Der er Liv og Rore i Foreningen i denne Tid; den voxer
som ingensinde i Medlemsantal og stiger paa tilsvarende Maade i ydre Anseelse.
Skulde denne Tid mon ikke kunne betegnes som Foreningens hidtil lykkeligste
Tid? Men dog lykkedes ikke Alt under Rostrup. Med den voxende Organisation
voxede Trangen til et særligt Organ, helst i Dagspressen, for Haandværk og
Industri. Han bragte Sagen for i Snedkerlavet, førte den derfra over i Fælles
repræsentationen osv., og havde da ogsaa den Glæde, at Bladet „Samfundet" i
1902 blev det ønskede Organ, Men Lykken fulgte ikke med her. Faa Aar efter
maatte Bladet ophøre, Haandværkerforeningen som saadan havde Intet med det
at gjore, kun Medlemmer af Foreningen ligesom af Arbejdsgiverforeningen osv,,
men dog føltes det som en Skuffelse i Haandværkerforeningen, og hvad der
særligt og inderligt vedkom den, var Sporgsmaalet om en ny Bygning for den.
Haandværkerforeningen begyndte med et gratis Lokale i Bagernes Lavshus
i Læderstræde (nu Nr. 26). Senere blev den Lejer sammesteds, men 1850 flyt
tede den til Skrædernes Lavshus i Gammel Mynt, for dog allerede i 1852 at
flytte tilbage til Læderstræde. Her kunde den dog ikke i Længden blive, Tek
nisk Selskab var bleven Ejer af Ejendommen, og Lokalerne kunde ønskes storre.
Saa opfordrede den i 1868 til Aktietegning å 25 Rd., for at den kunde blive i
Stand til at kjøbe en egen Bygning, og samme Aar kjøbte den af Frimurerlogen
Ejendommen Nr, 7 i Kronprinsensgade for 84,000 Kr, Lokalet her indviedes den
12. Februar 1869, Ogsaa her blev det den dog efterhaanden for smaat, og efter
mange Overvejelser tilkjøbte den saa i 1889 for 116,000 Kr. Naboejendommen
Nr. 9, som blev sat i Forbindelse med Nr, 7, Hvad der her naaedes, tilfreds