151 / 232
SLUTNING
D
a „Haandværkerstiftelsen" oprettedes i 1835, skabtes der et Samarbejde
mellem Kjøbenhavns Haandværkerlav, men dette Samarbejde var af en
meget begrænset Natur, det drejede sig kun om Stiftelsen. Da kom efter fem
Aars Forløb Haandværkerforeningen til med et Repræsentantskab, hvori samt
lige Lavs Oldermænd kunde faa Sæde. Der skulde dog gaa Tid, inden det ret
trængte igjennem, men nu staar Haandværkerforeningens Repræsentantskab stort
og fyldigt som ingensinde for, beredt til at behandle alle Sager, „der vedrore den
hele Haandværksstand deres Tarv og Interesser1, Efter Foreningens sidste Love
af 7. April 1897 bestaar det, som tidligere nævnt, af en Delegeret for hvert
Haandværksfag (Haandværksstandens Repræsentantskab) og et lige saa stort
Antal Repræsentanter, valgte af Foreningens Generalforsamling. Det tæller nu
c. 90 Medlemmer, Bagermester Johs. Pitzner er dets Formand og Hof-Fotograf
P, Elfelt dets Næstformand.
Haandværkerforeningen har sat Spor. I Begyndelsen saa det lidt kaotisk
ud i Foreningen, De to første, hver paa sin Vis provisoriske Formænd, den
juridiske Bagermester Sager og Snedkermester A. D. Andersen vare hinanden i
hoj Grad modsatte, de lignede kun hinanden deri, at de begge vare Formænd i
saare kort Tid, den Første i lidt over, den Anden i lidt under fire Maaneder.
Sager har sikkert været en livlig og medgjorlig Mand, men lidt veg af Karakter,
nogle Artikler i „Fædrelandet" for 1863 vise formentlig, at Retssikkerheden i
hans Jurisdiktion ovre paa Langeland kunde værges bedre, end han gjorde;
Andersen var den typiske Lavsmand, dygtig i sit Fag og i Besiddelse af en ikke
ringe haardhudet Energi til at gaa løs paa en Sag. Han var mellem de Mænd,
Lasenius Kramp valgte til at være Medindbyder ved Oprettelsen af Teknisk
Institut, og saa blev han dog Kramp en haard Modstander her. Efter dem kom