Previous Page  152 / 232 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 232 Next Page
Page Background

SLUTNING

151

efter Alt at domme en endog meget dygtig Mand Bagermester A. Scherfig, den

første paa regelmæssig Maade valgte Formand, og han blev ved Roret i næsten

halvandet Aar, Født i Pommern var han dog kommen saa tidlig hertil, at han

var fuldstændig dansk. Da han var Formand i Haandværkerforeningen, var han

tillige baade Oldermand i Bagerlavet og Borgerrepræsentant, Som Oldermand

forsvarede han ved vægtige Indlæg i Pressen de kjøbenhavnske Bageres Brød­

priser, ligesom han ogsaa kraftigt hævdede, at deres Næring som knyttet til et

bestemt Antal Bagergaarde, indeholdt et Monopol, der ikke kunde hæves uden

Erstatning, hvad dog ikke hindrede Loven af 12. Februar 1852, Efter ham

kom der to Formænd, hver i omtrent to Aar. Den første af dem er Bager­

mester J. Bock, der ikke kjendes meget, den anden Hof-Blikkenslager Fritz Meyer,

der hørte til en bekjendt Blikkenslagerslægt og selv stod hojt i sit Fag; baade

han og Scherfig vare i 1838 mellem de nitten Mænd, der vare Indbydere ved

Oprettelsen af Industriforeningen, i hvis Repræsentantskab Meyer vedblev at

have Sæde til 1866. Saa stiger efter dem Formandsperioden til endog fem Aar,

saa længe sad nemlig Skomagermester C. F. Lier paa Formandspladsen. I det

borgerlige Artilleri svang han sig op til Major, og han maa sikkert have været

en ivrig, for ikke at sige lidenskabelig Mand. Ved 25-Aars Alderen, det var

i 1831 eller 1832, duellerede han med den unge Vinhandler Waage-Petersen,

der havde krænket hans Haandværkerære. Han sejrede i Duellen, men maatte

derefter forlade Landet; han tog til Frankrig, hvor han traadte ind i Fremmed­

legionen. Kommen tilbage avancerede han videre i sit Vaaben, og da Krigen

i 1848 udbrød, meldte han sig som frivillig og fik en Kommando paa Als.

Det var ubetinget dygtige Folk, der kom i Spidsen for Haandværker­

foreningen. Det var altsaa i Traad med Tidens bedste Haandværkeres Over­

bevisning, at Foreningen indtog sin paa saa mange Punkter tilbagetrukne og

afvisende Holdning, og i Forbindelse hermed kan det endnu nævnes, at da der,

som tidligere omtalt, i 1858 gjordes et Forsøg paa at faa Mænd ind i Folketinget,

der vilde søge at faa Ændringer indførte i den Aaret for vedtagne Næringslov,

stillede baade Scherfig og Lier sig. De bleve begge valgte, men høstede ikke

derved lutter Lovord i Datidens Presse. Tværtimod — og i Forbigaaende kan det

bemærkes, at et af Liers Foredrag ved denne Lejlighed faar Tillægsordet „liden­

skabeligt". I det Hele skal det til Forstaaelse af Haandværkerforeningens hele

Stilling den Gang erindres, hvad Kramp siger i sit lille Skrift ved Foreningens

25-Aars Jubilæum om den Maade, hvorpaa Lavenes Modstandere den Gang