11 / 290
INDLEDN ING
H
e rm a n n B o e r h a a v e ,
Lægekunstens Reformator og hele Evropas Læge,
var død 1738. Paa hollandsk Grund var der ingen, der kunde løfte
Arven efter ham, men hans Tilhørerskare havde ikke for ingenting været inter
national, og den Sæd, han havde saaet, spirede rundt omkring, ikke mindst
i Wien under
van Swietens
Ledelse. Ogsaa i Storbritannien toges den kliniske
Metode op, navnlig i Edinburg, hvor en Række af Boerhaaves tidligere
Elever, bl. a.
Alexander Monro, John Rutherford
og
Robert W hy tt
refor
merede den medicinske Undervisning og bragte den ind i et særligt Spor. Det
var ikke Tilfældigheden, som raadede her, for Leiden havde gennem mange
Aar været det Sted, hvor de engelske studerende tog hen (1), og Britternes
Overvægt indenfor det derværende medicinske Fakultet kan sés af, at der i
Løbet af de første 50 Aar var 21 Englændere, 11 Tyskere, 2 Danskere, 2 F ransk -
mænd og 1 Italiener, der fulgte Forelæsningerne. (2).
De urolige Tider i Norden havde foranlediget, at kun et lille Antal danske
Læger havde været Tilhørere ved de Forelæsninger, hvis Ry gik over den
hele Verden. Blot en halv Snes Stykker vides at have været i Leiden i den
Boerhaaveske Periode 1701—38, og af disse naaede kun
C. Lodberg-Friis
noget
videre frem, idet han blev Professor og Stadsfysikus. Alle de øvrige kom
aldrig til a t spille nogen større Rolle i dansk Medicin og ingen af dem forstod
at omplante den kliniske Metode paa hjemlig Grund (3).
Ganske vist opholdt
I. C. Tode
og J.
H. Schonheyder
sig i Leiden 1765—66
og hørte Forelæsninger af Gaub, van Royen og andre, men Byen betød ikke
meget som Studiested for den Generation, som de hørte til. Man søgte nu til
Edinburg og
Tode,
der studerede der sammen med den senere Hofmedikus
L.
Clausen,
Landfysikus
J. A. Lafont, I. C
.
Fabricius
og ovennævnte
Schon-
heyder,
fik netop i Skotlands Hovedstad de Impulser, der skulde føre til at
den kliniske Metode ogsaa kom til Anvendelse i Danmark.*)
*) I den ældste Instruks for Fred. Hosp. (aabnet 1757) paalagdes det Overlægen
(C. Jen-
senius)
som hans »uforbigiengelige Pligt og Skyldighed« mindst en Gang ugentligt at »holde
et collegium clinicum« med Demonstration af typiske eller sjældne Tilfælde (se
Fr. Lutzhøft: