Previous Page  11 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 290 Next Page
Page Background

INDLEDN ING

H

e rm a n n B o e r h a a v e ,

Lægekunstens Reformator og hele Evropas Læge,

var død 1738. Paa hollandsk Grund var der ingen, der kunde løfte

Arven efter ham, men hans Tilhørerskare havde ikke for ingenting været inter­

national, og den Sæd, han havde saaet, spirede rundt omkring, ikke mindst

i Wien under

van Swietens

Ledelse. Ogsaa i Storbritannien toges den kliniske

Metode op, navnlig i Edinburg, hvor en Række af Boerhaaves tidligere

Elever, bl. a.

Alexander Monro, John Rutherford

og

Robert W hy tt

refor­

merede den medicinske Undervisning og bragte den ind i et særligt Spor. Det

var ikke Tilfældigheden, som raadede her, for Leiden havde gennem mange

Aar været det Sted, hvor de engelske studerende tog hen (1), og Britternes

Overvægt indenfor det derværende medicinske Fakultet kan sés af, at der i

Løbet af de første 50 Aar var 21 Englændere, 11 Tyskere, 2 Danskere, 2 F ransk -

mænd og 1 Italiener, der fulgte Forelæsningerne. (2).

De urolige Tider i Norden havde foranlediget, at kun et lille Antal danske

Læger havde været Tilhørere ved de Forelæsninger, hvis Ry gik over den

hele Verden. Blot en halv Snes Stykker vides at have været i Leiden i den

Boerhaaveske Periode 1701—38, og af disse naaede kun

C. Lodberg-Friis

noget

videre frem, idet han blev Professor og Stadsfysikus. Alle de øvrige kom

aldrig til a t spille nogen større Rolle i dansk Medicin og ingen af dem forstod

at omplante den kliniske Metode paa hjemlig Grund (3).

Ganske vist opholdt

I. C. Tode

og J.

H. Schonheyder

sig i Leiden 1765—66

og hørte Forelæsninger af Gaub, van Royen og andre, men Byen betød ikke

meget som Studiested for den Generation, som de hørte til. Man søgte nu til

Edinburg og

Tode,

der studerede der sammen med den senere Hofmedikus

L.

Clausen,

Landfysikus

J. A. Lafont, I. C

.

Fabricius

og ovennævnte

Schon-

heyder,

fik netop i Skotlands Hovedstad de Impulser, der skulde føre til at

den kliniske Metode ogsaa kom til Anvendelse i Danmark.*)

*) I den ældste Instruks for Fred. Hosp. (aabnet 1757) paalagdes det Overlægen

(C. Jen-

senius)

som hans »uforbigiengelige Pligt og Skyldighed« mindst en Gang ugentligt at »holde

et collegium clinicum« med Demonstration af typiske eller sjældne Tilfælde (se

Fr. Lutzhøft: