16 / 290
12
Undervisningen. At denne led af Mangler, saa Tode klart, og han stiftede sit
Selskab netop 1771, det Aar, da
C. J. Berger,
i hvis Hænder Docenturen i
Kirurgi laa, blev fritaget for at holde Forelæsninger. Aaret efter var Berger
inddraget i den Struenseeske Affære og Faget blev slet ikke doceret. En stor
og fortrinlig Kirurg havde m an nok i
Heinrich Callisen,
der blev Dr. med.
1772, men som først det følgende Aar udnævntes til Professor chirurgiæ og
var i Funktion til 1794, da der atter indtraadte et Interregnum, der varede i
fire Aar. 1798 begyndte nemlig
Sylvester Saxtorph
at docere Operation paa
»Menneskeaadseler«, følgende Callisens Haandbog (10).
Om Tode ha r haft nogen Forudfølelse af den Usikkerhed, der vilde komme
efter 1771, kan man naturligvis ikke vide, men der var i alt Fald god Plads
for et Supplement til Undervisningen. Det ha r ogsaa nok været føleligt for
de studerende, at man levede i en Overgangstid, inden at Kirurgi og Medicin
blev ligestillede ved Universitetet. Der findes endda en Udtalelse netop fra
den Tid, der tilfulde viser den tilstedeværende Usikkerhed og ligesom varsler
den nye Tid, der snart skulde komme.
Rudolph Buchhave
(1737—1796), en
noget stridbar og bidsk Bornholmer, der i fem Aar havde været Prosektor ved
det anatomiske Teater og som senere blev Dr. med. — han kendte altsaa
baade Kirurgernes og Lægernes Lejr — skriver (11): »De medicinske Viden
skaber, som i en lang Tiid forhen have ligesom ligget i Dvale ved vores
Universitet i Kiøbenhavn, da Lærerne i Lægekunsten, jeg veed ikke enten
af Magelighed, eller formedelst andre Forretningers Mængde neppe gave de
Læsende saa megen Underviisning, at disse med en maadelig Indsigt omsider
lykkelig og uden Skamme kunde udøve Lægekunsten, ere nu ved vore Hoyst-
priselige Kongers Allernaadigste Omhue vel bragte dertil, at en Studerende
kan ved at høre de Forelæsninger, som holdes, naar egen Læsning og Flittig
hed kommer dertil, bringe sine Studeringer til Fuldkommenhed, uden af
Nødvendighed enten at sætte egne Midler til ved udenlands Reyser, eller at
trygle sig Reysepenge til af Professorerne, som alletiider have holdt for en
uryggelig Regel: At være sig selv nærmest.«
Manglerne ha r altsaa været velkendte, men om man h a r gjort noget
virkeligt Forsøg paa at afhjælpe dem, er vist tvivlsomt. En Mulighed er der,
idet Manuskriptet
Thotts Samling No. 726 a,
4° tyder paa, at der fra et k iru r
gisk Selskabs Side er gjort Anstrængelser for at indføre
en teoretisk Under
visning ved Siden af den rent praktiske.
Haandskriftets Titel er
Collegium
Chirurgicum practicum et theoreticum
og det er skrevet paa Tysk, men er
maaske af dansk Oprindelse. Dateret er det ikke, og der kan sikkert rejses
Tvivl om det hører ind under den Tid, der behandles her. Nogle anse det
for tidligere, andre for senere (12).
Da der desværre ikke findes noget Middel til nærmere a t bestemme
Haandskriftet, skal Fortalen anføres. Selv om den maaske er skrevet længe
før Todes Tid, illustrerer den dog godt det lige sagte: